fredag den 11. januar 2013

Citroncupcakes med brændt lakridsmarengs.

Foto: Sara B. Clausen
Inspireret af Johan Bülows facebook side, hvor de i dag postede denne opskrift- måtte jeg straks i køkkenet og bage fredagskage til dem jeg holder af. Mums de er altså lækre - Lette og luftige og med et strejf af citron og lakrids. jeg lavede dog nogle småforandringer og skriver opskriften her som jeg lavede mine.


Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

Ca. 24 stk.

260 g. hvedemel
300 g. sukker
2 spsk. bagepulver
skal af en stor usprøjtet citron
100 g. smør
½ tsk. tørrede vaniljekorn

2½ dl. minimælk
2 æg
saft fra 1 stor citron

200 g. sukker
3 past. æggehvider
2 tsk. sød lakridsirup

Start med at røre hvedemel, sukker, bagepulver,vanilje,citronskal samt den bløde smør sammen, til det får en sandagtig konsistens.
Bland mælk, æg, citronsaft og rør det i melblandingen til du får en jævn masse. Fyld massen i forme sat i en metal eller silikone muffin form. Fyld dem 2/3 op. bag ved 180 grader, varmluft, i ca. 18-20 min.
Lad kagerne køle af på risten inden de pyntes.

Lakridsmarengs:
Smelt sukker i en gryde med vand så det akkurat lige dækker, varm til helt opløst. Pisk æggehviderne let stive og tilsæt den varme sukkersirup under let piskning. Tilsæt lakridsirup og pisk kraftigt til en fast konsistens.Kom på en sprøjtepose og dekorer kagerne med det. Slut af med at brænde toppen til den får let farve.

Foto: Sara B. Clausen


4 kommentarer:

  1. Hvor lyder de til at være lækre - elsker citron og lakrids i kombination med hinanden, og så ser de jo tilmed festlige ud (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak- de er rigtig gode så prøv endelig :-)

      Slet
  2. Mit citronhjerte smelter helt ved det syn - de er så fine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, de er gode - prøv dem endelig!

      Slet