torsdag den 19. januar 2012

Middag i amerikansk ånd.............

Pulled pork, coleslaw og bløde burgerboller- så bliver det vist næsten ikke mere amerikansk..........

Foto: Sara B. Clausen

Så gik det ikke længere- jeg måtte jo også prøve den her "trækkede gris" - føler næsten jeg må være den sidste i Blogland, der kommer med på bølgen. Men uhmmm, det var jo værd at vente på og smagte bare super godt serveret i bløde burgerboller og med coleslaw- men kan uden tvivl også anvendes på anden vis f.eks i tortillas, pitabrød m.m. Børnene var også helt vilde med det, så det er ikke sidste gang,  jeg kommer til at lave det!. Man skal i gang dagen før, for at stegen kan marinere i et døgns tid og man skal også have god tid den dag man laver det. Alternativt stege det 5 timer med låg første dag og så give det 1½ time uden låg næste dag (det fungerede fint for mig).

Pulled Pork:

1 stk. Nakkekam på 1,4 kg.

Marinade rørt sammen af:
1,5 dl. ketchup
1 dl Hp woodsmoke
1 godt skvæt Linghams chilisauce
4 spk soya
3 tsk. dijon sennep
3 tsk. brun Farin
2-3 fed hvidløg, presset
2 spsk sesamolie
3 spsk, Parika 
Salt og Peber

Kom nakkekammen i en stor plastikpose og hæld marinaden over og luk posen og lad den ligge i køleskabet et døgns tid. Næste dag tændes ovnen på 110 grader og stegen kommes i en stegeso med låg, marinaden hældes ved evt. kan der undervejs spædes til med lidt vand om nødvendigt. Stegen skal have ca. 6½ time. Den sidste 1½ time uden låg så der dannes en stegeskorpe. Stegen vil nu være å mør, at man uden besvær kan trække den fra hinanden med to gafler. Det kan anbefales at komme nogle skefulde af marinaden over kødet og vende det rundt- både for at give smag og saftighed til det lækre møre kød.


Nærbillede af det møre trevlede kød.



Foto: Sara B. Clausen

 Burgerboller 8 stk.

50 g. gær
2½ dl mælk, lunken
1 tsk salt
½  sukker
75 ml. flydende Becel margarine
200 g. fuldkornshvedmel
300 g. hvedemel

Æg til pensling
Sesam

Rør gæren ud i den lunkne mælk tilsat salt og sukker. Tilsæt margarine og ælt melet i. Ælt dejen til den er blød og lækker. lad hæve 30 min. Form til 8 boller og lad efterhæve 40 min. Pensles med æg og drysses med sesam og bages 12-15 min ved 200 grader.


Coleslaw:

½ hvidkålshoved, fintstrimlet eller revet.
4-5 gulerødder, fintrevet.

Marinade rørt sammen af:
3 store spsk. Miracle whip( jeg havde noget der skulle bruges) eller mayonaise
2 dl. creme fraishe
Saften af en halv citron
Salt og friskkværnet peber
lidt sukker
2 tsk. dijon sennep

Bland marinaden og hæld over de revne grøntsager.


Det færdige resultat :-)  Foto: Sara B. Clausen

5 kommentarer:

  1. Nu bliver jeg sulten igen... nuuuj hvor ser det lækkert ud!

    SvarSlet
  2. Tak skal I have begge to og Sjønne - jeg er til gengæld rigtig mæt nu :-) Men det var svært at holde sig til kun at spise en stor bolle- maven blev mæt før blikket :-)

    SvarSlet
  3. Århh, det er altså bare mad der vil noget - og som kan gøre en glad (i hvert fald mig!). Nu er jeg sulten igen....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birthe,ja det er dejligt med mad der gør glad og vist kun rimeligt at du blev sulten igen- det sker ofte for mig, når jeg kigger på din blog!
      Kh Sara

      Slet