mandag den 6. august 2018

Mango mynte lassi

Foto: Sara B. Hansen.
Da vi var i Berlin, spiste vi flere gange på" King King" på Rosa Luxemborg straße(tæt på Alexsander Platz) - bare et rigtig lækkert spisested og med meget rimelige priser. Den kan slet ikke anbefales nok!
Deres sushikok stod i midten af restauranten og lavede de smukkeste kunstværker i dyb koncentration og med sans for detaljen.
Deres Mango/mynte lassi stjal mit hjerte helt- og jeg er næsten parat til at komme tilbage bare for at få den.

Jeg har eksperimenteret mig lidt frem til noget der ligner herhjemme og det smager skønt- men jeg tror alligevel at jeg skal tilbage til Berlin igen og have en der igen på et tidspunkt!

Tip: prøv også at servere den med 4 cl. rom i hver glas- det er meget festligt!

Ingredienser til 4 glas (alt efter størrelse selvfølgelig):

300 g. moden mango i tern (meget vigtigt at den er moden for at give nok smag)
2 dl. yoghurt naturel (sødmælks) alt. græsk yoghurt.
2 dl. tropisk juice (meget gerne mango hvis du kan finde det) el. mango puré fra dåse
2  dl. koldt vand.
2 spsk. rørsukker eller evt. myntesirup hvis du skulle have det opskrift HER
Saften af en lime
10-15 blade mynte
ca. 10 isterninger
½ tsk. stødt kardemomme

Det hele skal blendes til en jævn og cremet masse - min Bamix stavblender er klart bedst hertil. Server med et sugerør og en stængel mynte.

Perfekt på en varm sommerdag eller som ledsager til indisk mad. 

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar