torsdag den 1. februar 2018

Fastelavnsboller med mandelcreme & remonce.

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg bager altid fastelavnsboller selv, det er hyggeligt, smager fantastisk og er MEGET billigere end at købe dem. Forleden så jeg et tilbud på to fastelavnsboller til 25 kr......... tilbud!?? 
Jeg har nogle favoritopskrifter og har efterhånden lagt en del af dem på min blog, hvis du søger på fastelavnsboller vil du kunne finde dem der.
Men i år havde jeg lyst at prøve en ny version. 

Den er rigtig lækker og du får opskriften her.
Jeg synes mængden er meget passende for de smager absolut bedst den dag de er bagt (men kan selvfølgelig også fryses). Bortset fra det så smagte de to der "overlevede" faktisk ganske glimrende næste dag også :-)


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 12 stk:

250 g. hvedemel
1 tsk. kardemomme
75 g. smør
25 g. gær
1 dl. mælk
1 æg
½ tsk salt
15 g. sukker

Creme:
1 vaniljestang, kornene
1 æg
15 g. sukker
2 spsk. maizena
2½ dl. mælk
40 g. hakkede smuttede madler

Remonce:
75 g. sukker
75 g. smør
75 g. marcipan (evt, hjemmelavet)


Foto: Sara B. Hansen.

TIP: Hjemmelavet marcipan er lækkert og nemt at lave: 60. g. sukker og 1 dl. vand koges i ca. 5 min
200 g. smuttede mandler hakkes helt fint i  en blender/foodprocessor, tilsæt sukkervandet til mandlerne lidt af gangen mens mandlerne kører videre......så har du marcipan. gem på køl.

Opløs gæren i mælken. Bland mel. kardemomme og smør og ælt det sammen med fingrene til en smuldret konsistens. Pisk æg, salt og sukker i gærblandingen, Vend melblanding og mælkeblanding sammen og ælt dejen godt. Gerne i en røremaskine til dejen løsner sig langs siderne.
kom lidt mel på hænderne og over dejen og saml den sammen- den skal være blød og lækker men til at håndtere med melede hænder. Lad hæve, tildækket, en time.

Pisk vaniljekorn, sukker, maizena og  æg sammen. Varm mælken i en gryde til den næsten koger. Vend æggeblanding og mælk sammen og kom tilbage i gryden. Kog cremen op under konstant piskning til den tykner. Tilsæt de hakkede madler. Lad cremen køle lidt-

Rør remoncen sammen af sukker, smør og marcipan men gør det lidt rask så den ikke bliver for flydende. Sæt den  evt. lidt i køleskabet, så den ikke flyder ud under bagning.

Rul dejen ud til en firkant på ca. 35 x 35 cm. del den i 12 lige store firkanter.

Læg en stor tsk. fuld remonce på midten af hver firkant og fold hjørnerne ind mod midten og mas dem fast i remoncen så der opstår en fordybning. Fyld e stor tsk. creme i hver fordybning, Kom lidt små chokoladeknapper på. Lad efterhæve 30 min. Varm ovnen op til 200 garder og bag bollerne fint gyldne ca. 15 min. Lad køle af på en rist og pynt med lidt glasur evt. med kakao i.

Velbekomme:-)

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.





1 kommentar:

  1. Sara, så skal dejen først deles i to portioner for at få 12 stykker. Delt på midten på langs og to gange på tværs giver kun seks stykker. Men de ser meget lækre ud og en del nemmere at lave, end hvis de skal laves af butterdej(lig). Tak for opskriften!
    Elsebeth

    SvarSlet