lørdag den 13. februar 2016

Chokoladekage med blåbær, hindbær og et lille saltdrys.

Foto: Sara B. Hansen.

Denne lækre kage faldt jeg over i Samvirke, det er en lækkerbisken, som fungerer godt som dessert eller til eftermiddagskaffen.
Jeg havde en rest nougat, som jeg smeltede og kom på kagen og så bær ovenpå, så hænger de godt fast. For at gå hele linen ud, fik den også lidt striber af smeltet mørk chokolade ovenpå bærene. Mums! En  lille klat flødeskum eller vaniljeis ville ikke skade hvis den skal være dessert. Stykkerne skal ikke være kæmpestore, da det jo er en fyldig kage. Vær ikke bange for saltdrysset, det fungerer super sammen med chokolade og bær ;-)


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 8 stykker:

120 g. chokolade 75 %
150 g. blød smør
4 æg
2 dl. rørsukker
1½ dl. hvedemel
½ tsk. vaniljekorn (Urtekrams)
Smør til formen 

Topping:
Evt. 30 g. smeltet nougat
250 g. bær fx. hindbær, blåbær
60 g. Chokolade 75 %
½ tsk. saltflager


Foto: Sara B. Hansen.

Tænd ovnen på 175 Grader. Smør en rugbrødsform på 24 cm og drys evt med lidt sukker (eller brug fedtstofspray beregnet til forme.
Hak chokoladen og smelt den i vandbad (pas på ikke at få vand i chokoladen).
Pisk smør, vaniljekorn og sukker sammen og pisk æggene i et af gangen tilsæt den smeltede chokolade og rør sammen og kom til sidst hvedemelet i.
Kom dejen i formen og bag den i ca. 25 min. den må godt være lidt fugtig i midten. Afkøl kagen og vend den ud af formen.

Smelt evt. nougat og smør på kagen, inden den pyntes med bær, så er det lidt lettere at få dem til at hænge fast (ellers kan lidt striber af den smeltede mørke chokolade, inden bær kommes på også hjælpe).
Smelt den mørke chokolade. Efterfølgende pyntes kagen med chokoladestriber i tilfældigt mønster med en ske der svinges henover. Lad chokoladen stivne og s
kær den aflange kage i trekantede stykker ved at skære på skrå den ene vej og ven kniven modsat den anden vej.

Find mig også på FACEBOOK.



Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar