søndag den 10. januar 2016

Vegetariske risfrikadeller m. gulerod og persille.

Foto: Sara B. Hansen.
Har du kogt for mange ris (eller vil du bare gerne prøve disse skønne vegetarfrikadeller)så får du opskriften her.
Hvis du ønsker at lave den glutenfri, kan du bruge glutenfri havregryn og rismel.
Du kan rive forskellige grøntager og komme i fx. squash eller gulerod eller hakket broccoli. Ofte vælger man at bruge lidt mere klistrede ris til denne type frikadeller - men du kan sagtens bruge løse ris også. Jeg har fundet frem til at hvis man blender halvdelen af farsen og så blander den anden halvdel i (for at give en god konsistens) så fungerer det rigtig godt og de er lette at forme og stege. Server fx. med ærtepuré, kartofler og salat.

Ingredienser ca. 20 stk:

6 dl. kolde kogte ris
2  skalotteløg, revet
1 fed hvidløg, revet fint eller knust
2 gulerødder, revet groft (eller andet grønt ca. 200 gram )
2 spsk. oregano
6 spsk. havregryn
4 spsk. hvedemel
2 store æg
1 stor håndfuld hakket persille
Salt og peber

Til stegning: blanding af olie og smør

Bland ris med de øvrige ingredienser og rør godt rundt. Tag halvdelen over i en anden skål og brug en stavblender til at hakket til en jævn konsistens.
Bland den finhakkede fars sammen med den del der ikke blev hakket så du får en god fast  og let formbar konsistens.
Varm panden op og kom olie/ smør på panden der må godt være ½ cm fedtstof på panden så de bliver stegt flot gyldne. Som sagt er de nemme at have med at gøre og også lette nok at vende- men det er en god idé at lade dem få en gylden stegeskorpe på den ene side før de vendes og steges gyldne på den anden side. Ven dem gerne et par gange rundt så de er godt stegt.

Server med det ønskede tilbehør, vi fik fx. ærtepuré (se opskrift her), salat og kartofler.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.


3 kommentarer:

  1. Fungere det også med brune ris eller skal det være hvide?? :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på det også fungerer med brune:-) kh Sara

      Slet
    2. Jeg er sikker på det også fungerer med brune:-) kh Sara

      Slet