onsdag den 13. januar 2016

Lækre konfektkugler med tørret frugt og nødder (glutenfri).


Foto: Sara B. Hansen
Disse lækre kugler kan nemt blive et populært indslag som en lille eftermiddags "treat" fx. til kaffen efter arbejde :-)  Du kan også vælge at lave dem som "raw popcakes" ved at sætte dem på spyd og evt. dyppe i chokolade og drysse med kokos eller hakkede nødder.
Selvom der også er mange kulhydrater i tørrede dadler og svesker og fedt i nødder, så er det alligevel i den sundere ende af skalaen og smager bare lækkert uhmmmmmm! Så et par stykker kan man med god samvittighed spise. 
De holder sig fint i køleskab. Jeg synes det er lækkert at vide hvad der er i og at det er gode råvarer. Vær opmærksom på at hvis du skal have dem 100 % glutenfri, så skal du bruge glutenfri havregryn, Selvom havregryn som sådan er glutenfri, fremstilles de mange steder på de samme maskiner som behandler andre glutenholdige kornprodukter og det medfører en risiko for gluten indhold, dog i ret begrænset omfang.


Foto: Sara B. Hansen


Ingredienser ca. 25-30 stk.

100 g. valnødder
70 g. mandler
70 g. svesker,øko
150 g. dadler, øko.
1 Moden banan 
1 spsk. flydende honning
1½ tsk. tørrede vaniljekorn (Urtekram)
30 g. Kakao (usødet)
2½ dl. havregryn 
1 spsk. kokosolie
Evt. 1 spsk. romessens 

1 dl kokos til at trille i

Kom nødder, svesker, dadler, vaniljekorn, honning, kokosolie og kakao i en blender og hak det. Tilsæt banan, havregryn og evt. romessens og kør igen til en samlet masse. Tril til kugler og vend dem i kokosmel.Opbevares på køl.

Find mig også på FACEBOOK:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar