onsdag den 4. november 2015

Hjemmelavede falafel serveret med guacamole, salat og fuldkorns tortillas.

Foto: Sara B. Hansen.
Lækker vegetarisk mad her onsdag aften som er vores ugentlige faste vegetardag(nogle gange er der også flere dage :) De smager så godt! Selvfølgelig tager det lidt længere tid end at hente Nutanas de bedste i frysdisken og varme dem - men det er altså meget billigere at lave dem selv og de kan smages til med lige det du kan lide.Du får nok en hel del ud af denne portion- jeg fik 56 stk. men det går fint at fryse en del af dem og varme i ovnen en anden dag.
Billederne er desværre ringe. Det er umuligt for mig at nå at lave mad før dagslyset er væk på denne årstid. Men jeg lover at det tager sig skønt ud og smager fantastisk.

Foto: Sara B. Hansen.


Falafler 4 personer:

400 g. tørrede kikærter, lægges i blød natten over
2 grønne chilifrugter
1 stort løg
1 håndfuld kruspersille
4 spsk. sesamfrø
3 kogte kartofler
1 spsk. spidskommen
1 spsk. koriander
1½ tsk. salt
Saften af 1 citron
1 fed hvidløg
4 store æg
1 tsk. sambal Olek
3 spsk. rasp

900 ml. rapsolie til fritering

Guacamole:
3 avokadoer, modne
2 tomater,hakket i mindre tern
saften fra en halv citron
1 tsk. sambal olek
3 spsk. creme fraiche
½ tsk. hvidløgspulver

Desuden: Salat og grøntsager. Jeg brugte fintsnittet kinakål, agurk og  gulerod. Fuldkorns tortillas eller fladbrød.


Kog de udblødte  kikærter i  frisk vand med lidt salt i ca. 25 min. Dræn vandet fra og lad køle lidt. Dette kan sagtens gøres i god tid inden. Alle ingredienser Til falaflerne kommes i en foodprocessor og køres til en rimelig jævn masse. Olien varmes op. Tjek med en trætandstik at det syder omkring den. Form valnøddestore falafler og steg dem i flere omgange ca. 8-10 af gangen. De skal være sprøde og gyldne, Tag dem op og lad dem dryppe lidt af på fedtsugende papir.

Mos avokadoerne groft med en gaffel og vend med de øvrige ingredienser- smag til med salt og citron.

Server med Fuldkorns tortillas og salat.

Find mig også på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar