torsdag den 22. oktober 2015

Laksetimbale med spinat.


Foto: Sara B. Hansen.
Jeg elsker fisk - men nogen gange synes jeg det er svært at finde på nye og spændende måder at servere det. I dag kom jeg i tanke om en ret jeg smagte for meget lang tid siden. Jeg havde ikke opskriften så jeg måtte improvisere og resultatet blev super godt, så her kommer opskriften, Måske det også er noget for lige netop dig. Den er ikke særlig svær og faktisk så fin og lækker at det også fungerer godt som gæstemad!
Vi fik med en dejlig spidskålsalat til (den opskrift får du også) samt kartofler og  hollandaise - men du kan servere med så meget andet godt til.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 4 personer:

Laksetimbaler:
2 flotte laksesteaks.
500 g. fiskefars torsk m. grofthakket laks i. Jeg brugte en meget lækker færdig fars fra Jacob Kongsbak Lassen fås fx. i Menu.
6 kugler frossen helbladet spinat
1 fed hvidløg
½-1 dl. fløde
Sal og peber
lidt citron olivenolie

Citronbåde til servering.

Foto: Sara B. Hansen.


Spidskålsalat:
1 spidskål skåret i fine strimler
1 dåse grønne linser (urtekram)
1 dåse Majs
3 gulerødder i strrimler eller tern
1 dl. ristede solsikkekerner, krydret med dine yndlingskrydderier
3 spsk. citronolivenolie
1 spsk. balsamico

Foto: Sara B. Hansen.


Til laksetimbalerne skal du lave 4 ringe af bagepapir ca. 12 cm. i diameter. Det kan du gøre ved at du deler 2 bagepair i ark på midten med en saks, så du får ialt 4 stykker og herefter folder hver af dem sammen nogle gange, får du en ring du kan klipse sammen. Jeg forstærker med staniol som jeg også folder sammen og lægger ind i bagepapiret. Til sidst klipser jeg dem sammen. Man kan også bruge store madringe - men fordelen ved bagepapir er faktisk at det gør det super let at klippe den op og fjerne når laksetimbalen er bagt. Læg et helt ark bagepapir på en bageplade. pensl med lidt citronolivenolie og sæt ringene ovenpå.

Hvis du bruger den færdige fiskefars jeg anbefaler, er den allerede i en spøjtepose - men ellers må du selv lige komme farsen i den.
Sprøjt en tyk ring yderst langs bagepapirringens inderside(brug ca. 2/3 dele af farsen).
Del hver laksesteak i to og skær skindet fra,
Placer de ½ stykker laks i midten af ringen.
I en gryde varmes spinaten stille og roligt op, tilsæt knust hvidløg, salt og peber og fløden. Placer spinaten i en ring rundt om laksen (så den udfylder mellemrummet mellem laksen og ringen af fiskefars Drus med lidt salt og peber.Fordel nu den sidste fiskefars i hver ring og glat lidt ud med en spiseske.

Spidskålssalat:
Rist solsikkekerner på en tør pande med de krydderier du kan lide. Snit gulerødder samt spidskål og kom i en skål. Bland med de drænede grønne linser og majs. Vend solsikkekerner olivenolie og eddike i og server. 

Fyld bradepanden med 1½ liter kogende vand og sæt i bunden af ovnen. Sæt laksetimbalerne i en 200 grader varm ovn. i 15 min.

Server fx. med spidskålsalaten og kartofler samt hollandaise.

Find mig også på FACEBOOK

Jeg elsker fisk - men nogen gange synes jeg det er svært at finde på nye og spændende måder at servere det. I dag kom jeg i tanke om en ret jeg smagte for meget lang tid siden. Jeg havde ikke opskriften så jeg måtte improvisere og resultatet blev super godt, så her kommer opskriften, Måske det også er noget for lige netop dig. Den er ikke særlig svær og faktisk så fin og lækker at det også fungerer godt som gæstemad!
Vi fik med en dejlig spidskålsalat til (den opskrift får du også) samt kartofler og  hollandaise - men du kan servere med så meget andet godt til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar