onsdag den 29. april 2015

Vegetarisk bønnebøf serveret med sprøde kartofler og lækker salat med blåbær, rødløg og parmesanflager.

Foto: Sara B. Hansen.
Aftensmaden i dag var som altid om onsdagen vegetarisk. Jeg synes det er en god idé at gør en af ugens dage til vegetardag, da det (i hver fald herhjemme) betyder, at vi får fastholdt det.
Det er endda ofte børnene der minder om det! Vegetarmad er slet ikke kedeligt- ligesom med alt andet mad, handler det blot om gode råvarer og kærlighed til det at lave et godt måltid.
Bønnebøfferne her er lavet med udgangspunkt i en lækker opskrift som kommer fra Maria der har bloggen Vanløse Blues. Så lækker og inspirerende en blog at du bestemt bør kigge forbi.
Jeg lavede selvfølgelig lidt ændringer (sådan er det jo). I forventning om at det ville smage skønt lavede jeg dobbelt portion men brugte dog kun stadig en dåse majs og en squash og 3 æg- desuden tilsatte jeg 2 dl. havregryn. jeg kan godt lide at have til madpakker og fryseren når jeg alligevel er i gang;-) Salaten dertil smagte også virkelig skønt!
Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser bønne bøffer:
2 dåser røde kidney bønner
2 rødløg det ene hakket fint, det andet blenet med bønner
2 fed hvidløg, blendet
3 æg
2 spsk. Tamari el soja
1 tsk. røget parika
2½ tsk. sød parika
lidt salt og peber
2 dl. havregryn
6 spsk. loppefrøskaller
1 squash, revet groft
1 lille dåse majs

Kartofler:
1 kilo små nye kartofler, med skræl, halveret.
2 spsk. olivenolie
1 par gode kværn af "Holms  krudt fra lommen" (krydderikværn med bl. urter fra Irma)
Flagesalt

Salat:
1 bakke rucola, skyllet og slynget
1/4 iceberg, skyllet og strimlet
1 bakke flotte blåbær
4 spsk. parmesanflager
1 rødløg i tynde skiver

Dressing af :
1 citron
6 spsk. olivenolie
1½ tsk honning
 et par kværn af "Holm´s krudt fra lommen"


Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.
Bønnebøffer: Kom de drænede og skyllede bønner med 1½ rødløg i både, hvidløg, tamari og 3 æg i en foodprosessor og kør det til en lind masse.
 Bland derefter med groftrevet squash, ½ hakket rødløg, sprøde majskerner, loppefrøskaller, havregryn og krydderier. Lad trække i gerne 30 min.
Form til bøffer i en god størrelse og tykkelse. Placer dem på bagepapir på en plade og bag ca. 30 min ved 200 grader( varmluft). Sammen med kartoflerne.

Kartoflerne vendes med olie og krydderier og kommes på en plade med bagepapir og sættes i ovnen. ca. 40 min

Bland rucola og iceberg og kom det i bunde af et fad. Kom blåbær, rødløg og parmesanflager over. Ryst dressingen sammen og hæld over lige inden servering.

Server evt. med lidt Chiliaioli til at dyppe kartoflerne i.

Husk at dug også finder mig på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.

2 kommentarer:

  1. Hej Sara,

    Tror du opskriften kan laves uden loppefrøskaller? Sådan nogle har jeg nemlig ikke lige i huset :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annemette, jeg tør ikke garantere for om de hænger ordentlig sammen og konsistens- men du kan få loppefrøskaller i alle større supermarkeder, matas, helsekost m.m. Nogen siger man kan bruge blendede hørfrø som erstatning men jeg har ikke prøvet.
      Kh Sara

      Slet