lørdag den 28. marts 2015

Lækre & luftige kærnemælkshorn med hindbær.

Foto: Sara B. Hansen.
Uhmmmm, de her horn er altså bare lækre, det er en rigtig klassiker som jeg altid har holdt meget af. Jeg kom hindbærmarmelade i den ene halvdel af portionen og i den anden lemoncurd + et stykke nougat. Begge dele er meget lækkert- men et stykke marcipan og nougat i hornene er også meget anbefalelsesværdigt. Dejen er blød, luftig og lige som den skal være!


Foto: Sara B. Hansen.


Dej:
250 gram smør
500 gram hvedemel
50 gram sukker

½ tsk. salt
1 tsk. vaniljekorn
2 dl kærnemælk

50 gram gær

1 sammenpisket æg til pensling.

Fyld: Hindbærmarmelade i den ene halvdel og i den anden kom jeg lemoncurd og et stykke nougat. Man kan også komme marcipan og nougat i.

Pynt:
Glasur og hakkede mandler.


Foto: Sara B. Hansen.


Bland først mel, salt, vaniljekorn og sukker og gnid smørret ud i blandingen. Lun kærnemælken og rør gæren ud i den. Hæld kærnemælken i melblandingen, og ælt dejen sammen.
Lad hæve lundt og tildækket i 1 time.
Del dejen i to og rul ud til to cirkler, som hver deles i 8 stykker, Placer fyldet lidt inde på den brede ende og rul hornene sammen, placer med snippen ind under (ned mod pladen) på en plade med bagepapir. De hæver en del så sørg for afstand i mellem dem. Lad efterhæve, tildækket med et klæde, i ca. 30 min, Var ovnen op til 200 grader (varmluft).
Hornene pensles med æg og bages i ca. 15 min til gyldne og fine. Lad køle på rist. Pynt med glasur og hakkede mandler.



Foto: Sara B. Hansen.
Find mg også på FACEBOOK.



5 kommentarer:

  1. Hej Sara

    Hvis man udskifter fyldet med marcipan og nougat, hvor store (tykkelse og længde) skal stykkerne så ca. være? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Annemette, jeg tænker at marcipanskiven skal være ca. 1cm tyk og ca. 1/3 af længden på det bredeste stykke af den 🔺 der foldes til hornet og nougat 0,5 cm og en lille smule mindre end marcipanstykket. Kh Sara

      Slet
  2. De er ellers ikke tossede, Sara! Jeg lavede remonce af lige dele smør, sukker og marcipan - og oven på det lagde jeg noget rabarberkompot med polynesisk vanille - ork, som de smager godt. Så jeg skyndte mig at putte de resterende i fryseren til flere andre gode gange.
    Elsebeth

    SvarSlet
  3. Uhmmm Elsebeth, det lyder også farligt lækkert! Dejligt med lidt godt i fryseren til at byde på en anden dag Kh Sara

    SvarSlet
  4. Det var derfor, jeg skyndte mig, så det kun blev til én enkelt!
    Elsebeth

    SvarSlet