torsdag den 30. januar 2014

Lady og vagabondens livret- i en sundere version.

Foto: Sara B. Clausen.
Det her smager jo bare altid godt og er i hver fald en favorit herhjemme hos os. Denne gang blev det magre oksekød drøjet med masser af grøntsager og kødbollerne er stegt i ovnen, det er både lettere og mere fedtfattigt :-)

Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 4 personer:

400 g. magert oksekød 3-6%
2 meget store gulerødder, finthakket
1 løg, finthakket
1 rød chili med kerner, finthakket
1 fed hvidløg, knust el. hakket med det andet
40 g. pecorino el parmesan, finthakket
Salt og peber
1 æg
1 dl. glutenfri rasp fra schär (Pan grati)

Sauce:
1 flaske god tomat
salt og peber
1 tsk. sukker
1-2 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. oregano
1 potte frisk basilikum, hakket
 evt. lidt vand

Tilbehør: Fudkornsspaghetti, kogt efter anvisning.

Foto: Sara B. Clausen.

Bland farsen med salt og rør godt. Blend gulerod, løg, pecorino, chili og hvidløg og vend det i farsen sammen med 1 æg, peber og rasp. Lad trække mindst 30 min. Form små kødboller og placer på bagepapir på en plade- steg 15 min. ved 200 grader. De skal være gyldne men ikke have for længe, da de jo også koger lidt i saucen.
Kog tomatsaucen med de øvrige ingredienser ( men kom først halvdelen af den friske basilikum i lige inden servering, det ser flot ud, at den stadig er grøn og frisk). Lad saucen simre i ca. 20 min og smag den til. Juster med lidt vand om nødvendigt undervejs. Har du nogle tomater liggende der trænger til at blive brugt, kan du også hakke og komme dem i).
Tilsæt kødbollerne og varm rette igennem. Kog spaghetti og server dertil.

Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

onsdag den 29. januar 2014

Dejlig krydret Bombay Curry med oksekød.

Foto: Sara B. Clausen.
Skal du have lidt at varme dig på her i kulden? Så kan denne skønne og krydrede curry måske inspirere dig, jeg synes i hver fald at den smager skønt!

Ingredienser 4 personer:

800-1000 g. oksekød i tern (inderlår eller alternativt lam)
1 spsk. olie
2 hakkede Løg
2 fed hvidløg, presset
2 røde chilier med kerner
2 spsk revet frisk Ingefær
1½ tsk. gurkemeje
2 tsk. spidskommen
1 spsk. koriander
½-1 tsk. chilipulver
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
1 dåse flåede tomater
2½ dl. kokosmælk
1 påse friske sukkerærter

Svits løgene bløde i olien, tilsæt hvidløg, chili og Ingefær samt krydderier, rør rundt et par min. Tilsæt kødet og brund det godt igennem ved kraftig varme og hyppig omrøring, kødet skal dækkes af krydderier. Rør tomater og salt i og lad simre under låg i 1½ time. Tilsæt kokosmælken og ærterne og lad simre yderligere 5-8 min til saucen er jævnet lidt og ærterne er kogte men med bid. Server med ris til.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345?ref=hl

fredag den 17. januar 2014

Skøn rucolasalat med bagt butternut squash, pecorino og ristede græskakerner.

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg blev inspireret til denne lækre salat, da en kollega forleden havde noget lignende med- dog har jeg improviseret lidt. Du kan bruge hokkaido eller som her butternut- begge har en flot farve og dejlig rund sødme og relativt faste i kødet. Citron og chili  runder smagen af og er et must for at opnå den rette balance i smagen synes jeg. Vi fik den som tilbehør til en kavesteak og sammen med tomatbulgur, men da det er en fyldig salat, kan den sagtens stå alene synes jeg som tilbehør eller som en frokostsalat med et godt brød til.

Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 4 personer:

1 bakke rucola, renset og skyllet
1 butternut squash eller hokkaido græskar, vasket
3 spsk. olivenolie
Saften fra 1 lille citron
1 stor tsk. chiliflager
Friskkværnet peber
Salt
1 håndfuld græskarkerner, tørristet på pande til let gyldne og "poppede"
Pecorino ost, flager

Foto: Sara B. Clausen.

Skær skiver af græskaret og fjern kernerne i midten, skær herefter i tern (skrællen kan spises) og vend med citronsaft, olivenolie, chili, salt og peber. sæt i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min. Vend dem lidt rundt undervejs. Lad dem herefter køle af. Kom den skyllede og drænede rucola på et fad og kom de afkølede græskartern, med den  marinade der følger med, henover. Drys med flager af pecorinoost og drys lige inden servering med de sprøde græskarkerner.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345?ref=hl

Foto: Sara B. Clausen.

tirsdag den 14. januar 2014

Krydrede oksespyd serveret med stegt selleri og gulerod med timian, honning og citron samt bulgur.

Foto: Sara B. Clausen.
Som jeg tidligere har skrevet, så når jeg ikke at lave eller blogge så meget mad i denne tid, da den står på husrenovering og snart indflytning i vores nye hjem.
Vi arbejder på det i døgndrift. Jeg glæder mig helt vildt meget til det og til at få en normal hverdag igen, med tid til at bage og bruge mange timer i køkkenet, som jeg elsker! Glæder mig også til at blogge igen -savner det meget!
I dag havde jeg barn syg og det gav mulighed for at lave lidt mad og også hygge i sofaen med film, tæppe og en dreng under armen :-) Der er ikke noget der er så skidt ,at det ikke er godt for noget som man siger.
Det blev til disse gode krydrede spyd som er lette og lave( jeg lavede dobbelt portion så derfor fik jeg en del spyd).

Foto: Sara B. Clausen.


Opskrift 4 personer (ca. 8 stk):

500 g.hakket oksefars ( gerne lav fedtprocent)
1 spsk. Løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
Salt og peber
2 tsk. spidskommen
1 spsk. sød chilipulver
1 spsk. frysetørret persille (el. en håndfuld frisk hvis du har).
1 æg
træspyd
Lidt olivenolie

Selleri og gulerod med timian, honning og citron:
½ knold selleri
4-5 gulerødder
1 spsk. honning
saften af en halv citron
Salt og Peber
1 spsk. timian
lidt olie

Tilbehør: Bulgur

Foto: Sara B. Clausen.
Foto: Sara B. Clausen.

Farsen æltes godt sammen og formes til runde aflange pølser på spydet.Hvis du ikke lige har spyd, kan de også bare steges sådan. Fugt hænderne med lidt olivenolie, så overfladen af farsen bliver glat og smurt lidt- de steges i ovnen så der bruges ikke meget fedststof. Sæt i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 min. Vend dem en gang undervejs.

Skær skiver af sellerien på ca. 1 ½ cm tykkelse og fjern derefter den brune skræl med en kniv. skær i tynde stave. Skræl gulerødderne og skær ligeledes i stave. Kom på en hed pande med lidt olivenolie, tilsæt, timian, salt, peber og honning og steg dem i ca. 15 min.

Kog bulgur efter anvisning(gerne tilsat lidt bouillon grøntsags eller kylling) . Server gerne med lidt dyppelse fx. BBQ sauce, Ketchup, chilisauce eller en yoghurtdressing.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

tirsdag den 7. januar 2014

Lækker sellerisalat.

Foto:Sara B. Clausen.
Denne salat holder jeg selv meget af, jeg lavede den forleden da jeg fik lyst dertil, afledt af en samtale med min kollega, der fortalte at hun havde så mange knoldselleri derhjemme.
Man kan enten rive knoldsellerien groft (som jeg gjorde på maskine) eller skære i bitte små tynde stænger. Vi fik den sammen med en bøf af magert oksekød, krydret med salt, peber, hvidløg og timian og stegt på grillpande - men salaten passer også fint til fisk kylling eller fallafel (hvis man ønsker vegetarisk version). Jeg bruger en mager skyr til dressingen og synes det smager skønt - men cremefraiche eller græsk youghurt kan også anvendes.

Foto:Sara B. Clausen.


1 lille knoldselleri. renset og revet eller skåret i meget fine stave.
2½ dl. skyr
Saften fra en halv appelsin (eller 2 spsk. citronsaft)
4 spsk. hakket persille
2 røde æbler, skåret i små skiver
Salt og peber
ca. 1½ spsk. sukker
75-100 g. hakkede valnødder

Foto:Sara B. Clausen.

Klargør sellerien og æblerne og vend dem med saften fra en halv appelsin for at undgå brunfarvning. Man kan også bruge citron men hver da opmærksom på at der måske ikke skal så meget i dressingen, appelsinen søder jo mere. Hak valnødder groft.
Rør dressingen af skyr (alt. græsk yoghurt el. cremefraiche), sukker, salt og peber og hakket persille og smag den til med citronsaft.
Vend selleri,æble og valnødder med dressingen og lad gerne salaten stå køligt og trække lidt. Kan nemt holde sig et par dage på køl.

Foto:Sara B. Clausen.

Find mig også på Facebook lige her:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345