Foto: Sara B. Hansen |
Foto: Sara B. Hansen |
Den kan sagtens bruges som vintersalat og ikke kun som tilbehør til julemaden. Jeg synes granatæblekerner er så smukke som små rubiner og pistacienødderne bliver små smaragder, derfor kan man passende kalde den en rødkålssalat med juveler.
Vi havde en skøn aften håber også at i alle sammen har haft en rigtig dejlig jul!
Ingredienser 6 pers:
Foto: Sara B. Hansen |
Salat:
½ rødkålshoved, fintsnittet
1 fennikel knold, fine strimler
1 rødt æble i tern
2-3 store søde spanske appelsiner i tern
Kerner fra ½ granatæble
1 stor håndfuld saltede afskallede pistacienødder
Vinaigrette:
½ dl friskpresset appelsinsaft
1 dl- olivenolie
2 spsk. sherryeddike el. balsamico
1 spsk. balsamicosirup
Friskkværnet peber og salt
Foto: Sara B. Hansen |
Snit rødkål og fennikel helt fint. Skær top og bund af skrællen på appelsinerne (gem dem så du kan klemme saften i vinaigretten) og skær skallen af ned langs siderne med en skarp kniv. Skær appelsinerne i fileter og derefter store tern. Skær æblet i tern på samme bræt som appelsinerne og vend dem i saften derfra, så de ikke bliver brune. Vend det i rødkål og fennikel. Rul granatæblet mod bordet og skær det i 2 halve, bank eller gnid forsigtigt kernerne ud. Fjern evt. stykker af hvid hinde som kommer med. Pas på tøjet da der nemt kommer lidt røde stænk. Vend de fleste i salaten og drys resten over inden servering. Når salaten er vendt med dressingen. Slut af med de sprøde pistacienødder.
Find mig også på FACEBOOK
Foto: Sara B. Hansen |
Foto: Sara B. Hansen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar