torsdag den 18. december 2014

Grove mørke valnøddeboller.

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg synes selv at jeg har været ret heldig med denne opskrift som jeg improviserede i går. Resultatet blev lækre grove men alligevel lette brød med dejlig smag og valnøddeknas, som gør sig godt både på morgenbordet eller som sandwich- eller burgerboller. Jeg brugte mit nye stempel til med en let hånd at trykke et lille dekorativt mønster i bollerne. Drys bordet med rugmel under æltning og udstikning, det giver et flot groft drys på bollen.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser ca. 24 stk:

7 dl. lunken vand
50 g. gær
2 spsk. olivenolie
1½ tsk. salt
1 spsk. maltsirup
2 tsk. maltmel
350 g. fuldkorns rugmel
400 g. hvedemel
2 spsk. chiafrø
100 g. valnødder, grofthakkede

Rør gøren ud i den lunkne vand. Tilsæt olie, salt maltsirup, chiafrø og rugmel og rød det godt sammen. Tilsæt herefter hvedemel til passende konsistens ( lidt klistret men til at have med at gøre med melede hænder og på et meldrysset bord) og ælt dejen godt og længe. Lad hæv 1½ time. Kom dejen ud på et meldrysset bord og tryk dejen flad i ca. 3-4 cm tykkelse. Stik boller ud med et glas eller en skål med den diameter på ca. 10 cm. Placer på bageplader med papir. Her brugte jeg så mit brødstempel til at lave et lille mønster i bollen. Lad efterhæve i 1 time. Bages ca. 20 min ved 200 grader. Lad køle på rist.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar