tirsdag den 9. december 2014

Æggewrap med krydret kød og masser af grøntsager.


Foto: Sara B. Hansen.
Dejlig nem aftensmad som samtidig smager rigtig godt, man kan bruge lige de grøntsager som man kan lide eller har i køleskabet, så se det mere som inspiration end en opskrift. 

Ingredienser: 4 Personer:

Krydret kød:
400 g. hakket oksekød 4-7 %
1 finthakket løg
1 pose taco mix
1 dl vand
2 tsk. oregano
1 tsk. chiliflager

Æggewrap hver wrap laves af:
2 æg
3 spsk. minimælk
2 spsk. revet ost (fx, emmentaler)
Salt og Peber
1 tsk. oregano

Tilbehør:
Grøntsager fx.
Gulerod
Agurk
Rucola eller anden salat
Avokado
Bladselleri
Revet ost, fx. cheddar eller emmentaler
Jalapenos
Div. dressinger/ chilisauce


Hak løget fint og svits i lidt olie, tilsæt kødet og brun det godt af. Tilsæt tacomix og vand.
Klargør grøntsagerne.

Lav æggewraps én af gangen ved at piske 2 æg og de øvrige ingredienser sammen. Kom æggemassen på en flad pandekage eller omeletpande med lidt olie på. Når den stivner og er mere fast i overfladen, løsnes den lidt med en paletkniv i kanten og "glides" over på en flad tallerken, læg panden over og vend den tilbage og steg videre på den ubagte side. Server med det krydrede kød og øvrigt tilbehør.

Find mig også på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar