fredag den 17. oktober 2014

LCHF burgerboller (glutenfri).

Foto: Sara B. Hansen.
Beklager at billedet ikke blev så godt det er taget i halvmørke- men disse burgerboller LCHF style blev bare så helt vildt gode at jeg må dete opskriften med jer! Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem.  Opskriften stammer vist nok fra Madbanditten ( jeg har fået den af en kollega).
Jeg lavede dem med cashewnødder og tilsatte lidt chiafrø. Du kan bruge dem som alternativ til den alm. kulhydratrige burgerbolle, der måske plejer at omslutte din yndlings burger ( jeg tror let det kan blive din nye favorit!), det er det i hver fald her hos mig. OG børnene synes også de smagte godt.


Opskrift til 5 burgerboller:

4 æg + 1 blomme til pensling
1½ dl hytteost
30 g smeltet smør
1½ dl hjemmelavet mandelmel eller cahewnødder
1 spsk. chiafrø
0,7 dl kokosfibre
0,5 dl sesamfrø + til drys
2-3 tsk loppefrøskaller
1 tsk bagepulver
1 tsk salt

Bøffer:
beregn ca. 150 g. kød pr. person,  bland med salt, peber, 1 spsk. rød pesto og lidt chiliflager formes til bøffer pensles med lidt olivenolie og drysses med salt og peber og grilles eller steges.

Tilbehør: Salat, tomat, løg, agurk og div. dressinger.
Blend æg og hytteost grundigt - og tilsæt det smeltede smør. Tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen til den er jævn - brug el-piskeren. Lad dejen hvile ca. 10 min.
Form dejen til boller (4-6 stk) med våde hænder og læg dem på en bageplade med bagepapir. Klap bollerne flade, så de er ca 1 cm høje. Pensl med sammenpisket æggeblomme og drys med sesamfrø.
Bages ved 200 grader i 25 min. Afkøles på bagerist.

Find mig også på FACEBOOK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar