fredag den 26. september 2014

Sportsbrød.


Foto: Sara B. Hansen.
Dette brød har jeg kaldt Sportsbrød, fordi det er sundt og fiberigt og fuld af kerner, fiber og vitaminrige gulerødder. Jeg blev inspireret af et af brødene i Kirsten Skaarups nye bog "Verdens Bedste brød"  - men fandt frem til min egen udgave. Bla. bruget jeg Urtekrams nye fiberbageblanding som indeholder majsflager, chiafrø,hampfrø,havrekerner og hørfrø, desuden brugte jeg foruden hvedemel også havregryn og hvedekerner. Det er den langtidshævede æltefri metode og et VIRKELIG godt brød med en fantastisk krumme.

Opskrift 1 stort brød:

Gær på størrelse med en  ært
½ l. vand
2½ tsk. salt
½ tsk. rørsukker
200 g. grovrevet gulerødder
2 spsk. olivenolie
100 g, fiberbageblanding (Urtekram)
50 g. hvedekerner
50 g. havregryn
525 g. hvedemel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, sukker og fiberblanding samt hvedekerner, havregryn, olivenolie og de revne gulerødder rør til sidst hvedemel i, dejen skal være  fugtig men ikke flydende, kernerne suger en del væde mens det hæver.
Lad hæve mindst 12 timer ved stuetemperatur. Kom dejen ud på et meldrysset bord og fold den 4-5 gange fra hver side. Brug en bage spatel.

Kom dejen i en olieret skål og vend den evt lidt rundt, dæk til med fugtigt klæde eller film og lad hæve 2 timer.

Kom din støbejernsgryde (med låg) , stegso eller lignende i ovnen og varm op til 250 grader.  Når temp. er nået lader du den lige stå lidt ekstra tid, så du er sikker på den er helt varm. Drys med mel og hæld dejen i den varme gryde. Sæt den straks i ovnen med låg på.Bag brødet i 30 min. Skru herefter ned til 225 og fjern låget. Bag brødet i yderligere ca. 20 min. Lad køle på rist, inden det skæres.

Find mig også på: FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar