fredag den 26. september 2014

Ovnbagt laks med blomkål, champignon og peberods-/citronfløde serveret m. gulerodsfritter.

Foto: Sara B. Clausen.
Lækkert fiskefad som jeg blev inspireret til af en opskrift jeg læste i Arlas nyhedsbrev - men jeg lavede nogle forandringer, den smagte virkelig skønt.


Foto: Sara B. Clausen.
Opskrift 4 personer:

4 laksesteaks med skind
1 lille blomkål i små buketter
250 g. champignon i skiver
1 bundt dild, hakket
1 Øko citron
4 spsk. revet peberod
1 tsk. hvidløgspulver
3 dl. madlavningsfløde
Salt og Peber

1 pose frosne babykarotter el. alm. gulerod i stænger
4 spsk. sesamfrø
1 spsk. olivenolie
Salt

Foto: Sara B. Clausen.

Placer laksen i et ildfast fad fordel de små fine blomkålsbuketter og champignon omkring, drys med salt og peber.
Rør fløden med saften fra ½ citron, hvidløgspulver, hakket dild samt salt og peber og hæld den over fisken. Kom revet peberrod på. Dæk fadet med folie. Bag i ovnen ved 200 grader i 10 min. fjern folien og giv 10 min. mere,

Lav gulerødderne enten i en Actifry eller vend dem med olie, sesam og salt og fordel på en bageplade i et lag og sæt i ovnen til de er lidt sprøde. Ca. 40 min.

Server med lidt ekstra peberod og citronsaft ved bordet.

Find mig også på FACEBOOK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar