onsdag den 13. august 2014

Grillet peberbøf serveret med bønnefritter, bagte gulerødder m. sesam og græsk yoghurtdressing.

Foto: Sara B. Clausen.
Aftensmaden i dag bestod af en peberbøf og dertil nogle skønne sprøde og lette bønnefritter krydret med hvidløgspulver og salt, jeg tilberedte dem i min Actifry - men de kan jo også laves i ovnen på en bageplade med papir. Gulerødderne er bagt i ovnen og er virkelig noget af mit yndlingstilbehør og bare så simple, lette og billige at lave- men smager så skønt med sødmen det salt og knasende sesam. Vil man gerne lave den vegetarisk er det også lækkert tilbehør til falafler, quinoa frikadeller e.l.

4 personer:

4 peberbøffer, grillet ca. 3-4 min på hver side.

Bønnefritter;
750 g. frosne haricot verts/ bønner
1-2 spsk. olivenolie
1½ tsk. hvidløgspulver
1 tsk. salt

I Actifry: Kom de frosne bønner i din Actifry sammen med hvidløgspulver, salt og olie og giv dem 40-45 min. De skrumper en del og bliver lidt lette, krøllede og sprøde.
I ovn: vend bønner med hvidløgspulver, salt og olivenolie og fordel på en bageplade med papir, bag dem i ovenen ved 200 grader til de er sprøde, vend dem lidt ind i mellem. De skal have ca. 45 min.

Bagte Gulerødder:
1 kilo skrællede gulerødder skåret i stave
2 spsk. olivenolie
4 spsk. sesam
Salt

Græsk yoghurt:
1½ dl græsk yoghurt
1 tsk. hvidløgsulver
1 spsk. græsk krydderi

Bland gulerodsstængerne med olie, salt og sesamfrø, fordel i et lag på  en bageplade og giv dem ca. 30 min ved 200 grader. Disse kan selvfølgelig også laves i Actifry hvis man ikke laver bønnefritter samtidig :-)

Rør alle ingredienser til dressingen sammen.


Find mig også på FACEBOOK





Ingen kommentarer:

Send en kommentar