onsdag den 6. august 2014

Broccoli couscous.


Foto: Sara B. Clausen.
Denne lækre broccoli couscous er virkelig lækker som tilbehør til fisk, kylling eller hvad man nu har lyst til. Da jeg så den på Sæsons hjemmeside, var jeg sikker på at det var lige noget for mig!
De lækre friskbælgede ærter knaser skønt  men kan selvfølgelig i en snæver vending eller uden for sæson erstattes med frosne ærter.
Flot grøn og lækker salat. Jeg twistede dressingen lidt med en smule citron og honning  og brugte tørret estragon, det fungerede fint. 

Ingredienser 4 personer:

Couscous:
1 stor flot broccoli
1 rødløg, skåret i både
100 g. friskbælgede ærter
50 g. mandler
50 g. rosiner

Dressing:
1 dl. Fromage faiche, skyr eller youghurt naturel
1 spsk. Mayonaise
1½ tsk. tørret estragon ( eller frisk hvis du har- persille kan også bruges)
1 spsk. citronsaft
1 tsk. flydende honning
Salt og Peber

Skær det aller groveste af Broccolistokken væk og skær resten af stokken i tern og del broccolien i buketter Kog dem i en lille smule vand i en gryde- de skal kun have 2-3 min. Hæld vandet fra og kom broccolien i en blender eller foodprocessor sammen med rødløget. Kør det til det har en couscous ligenede konsistens. Vend med hakkede mandler, rosiner og friskbælgede ærter.

Rør dressingen sammen og smag den til med lidt salt og peber og vend den med couscoussalaten lige inden servering.

Find mig også på FACEBOOK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar