søndag den 11. maj 2014

Et sommerhit: Salat med nye kartofler,citronolie og ristede pinjekerner.

Foto: Sara B. Clausen.
Det er jo ikke rigtig så sommerligt i disse dage - alligevel fik jeg i dag lyst til denne salat, som bare er så enkel og lækker. Et klart hit som tilbehør når du griller, skøn til fisk og kylling. Vil gøre sig godt til en havefest med sommerbuffet til mange.
Brug lækre nye små og faste kartofler og køb en god citronolie eller lav den selv. Opskriften er fra en af "Suveræne Salater".

Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser

ca. 1 kg. nye små kartofler
1 bundt rucola eller spæde salat blade
1 øko citron (1½ spsk. citronsaft og skallen fra ca. ½ citron).
2 spsk. god citronolivenolie (el. 2 spsk. olivenolie skallen af ½ citron)
30. g ristede pinjekerner
Citronpeber
Salt

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 15-20 min. lad køle og pil dem. Skæres i tykke skiver. Rist pinjekernerne på en varm pande til de tager farve. Skyl salaten godt.
Vend kartofler med 2 spsk. citronolie ( eller 2 spsk. olivenolie med skal af en halv citron)   1½ spsk. citronsaft salt samt citronpeber. Lad gerne kartoflerne trække i denne dressing. men vend først til sidst med salat og pinjekerner.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar