søndag den 3. november 2013

Lakridskage med skyrcreme.



Foto: Sara B. Clausen.
Denne fine Lakridskage fandt jeg på Johan Bülows hjemmeside. Den er udviklet af Nana fra bagedysten- en lækker lille sag. Den let syrlige skyrcreme spille rigtig godt sammen med den varme sødmefulde lakridssmag i kagen. Jeg havde kun fint lakridspulver på lager, hvis man drysser det ovenpå smelter det meget hurtigt, så det er bedre at bruge den grove version- alternativt lave lidt lakridssirupsspor el drys af pulver på tallerkenen og så anrette kage og skyrcreme ovenpå, det er også flot med den rene hvide top, synes jeg.


Foto: Sara B. Clausen.
Lakridskage:
150 g. blødt smør
75 g. sukker
75 g. sød lakridsirup
3 store æg
1 spsk fint lakridspulver
2 spsk. Raw lakridspulver
175 g, hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
1,5 vaniljesukker

Skyrcreme:
2 dl. piskefløde
1,5 dl. skyr
2 spsk. flydende honning
2 spsk. raw lakridspulver

Forvarm ovnen til 175 grader kom bagepapir i en form. Pisk smør, sukker og lakridssirup blødt i 4 minutters tid. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt imellem- det gør ikke noget hvis det skiller let, det samler sig igen, når melet kommer i. Sigt lakridspulver, mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og vend det i dejen. Kom dejen i formen og bag kagen ca. 20 min til den er gennembagt. Lad kagen køle og anret med cremen ovenpå.

Creme: Pisk fløden stiv og vend den med skyr og honning, drys evt. lakridspuler ovenpå lige ved servering eller gør som anvist i intro til opskrift.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook lige her: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

2 kommentarer:

  1. Årh, den er godt nok god ud! Lakridskage - det må være et hit.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er lækker - prøv endelig :-)

      Slet