fredag den 1. november 2013

Krydret æblesmør og speltboller med gulerod.

Foto: Sara B. Clausen.
I går aftes havde jeg gang i et projekt som sjal lidt af min skønhedssøvn - men sådan er der jo, når man ikke kan lade være med at gå i køkkenet. Jeg havde så mange æbler der skulle ordnes og bruges til noget godt - Resultatet blev en lækker æblesmør med skønne krydderier. Det har egentlig ikke noget med smør at gøre- men er blødt og cremet at smøre på brødet- måske deraf navnet?
Du kan bruge mørk eller lys sukker og vælge de krydderier du holder af. Forslag kan være: kardemommekapsler, vaniljestænger, hel stjerneanis, Ingefær, kanelstænger, nelliker m.m.
Det smager godt serveret på en lun bolle som fx. denne gulerodsbolle men er også super i pandekager, ovenpå grød eller skyr, i  kager m.m. Rigtig god værtindegave kan det også være i et flot glas med bånd om og fint label.


Foto: Sara B. Clausen.



Ingredienser æblesmør:

2 kg æbler, skrællet og skåret i tern.
4½ dl. vand
2 stænger vanilje, flækket
3 hele stjerneanis
3 kanelstænger (mindre krydderier hvis det kun skal have en let smag)
400 g. sukker
saften af en citron
1 lille nip havsalt

Kom æblerne i en gryde mad vand og lad dem koge til de er møre. Puréer dem herefter med en stavblender og tilsæt de krydderier du har valg, herefter skal det stå og småsimre i ca. 2- 2½ timer. Det er vigtigt at røre jævnligt. Når æblemassen er reduceret kraftigt og blevet tyk (således at du kan se mønstret for skeen bliver stående, så er den klar. Jo længere man koger den og jo mørkere sukker der anvender jo mere karameliserer den. Min blev lidt til den lyse side (tålmodigheden slap op ved midnatstid) den smager fantastisk- men næste gang får den lov at stå lidt længere.

Boller 25 stk:

8 dl. lunken vand
2 dl. mælk (evt. kærnemælk)
50 g. gær
15 g. salt
3 spsk. solsikkeolie
2 spsk. mørk sirup
2 æg
3 gulerødder, groftrevet
1 dl. solsikkekerner
600 g. fuldkornsspeltmel
ca. 800- 1000 g. hvedemel ( jeg målte ikke så kom i til dejen er rigtigt)

Rør gæren ud i den lunkne vand, tilsæt mælk, olie, sirup og salt. Rør æggene i og dernæst speltmel og gulerod samt solsikkekerner. Tilsæt hvedemel til dejen får en god konsistens, der er til at arbejde med og ælt den godt igennem. Brug evt. røremaskine.
lad hæve en time. Form boller og sæt på bagepapir og lad dem efterhæve lunt i ca. 40 min. Pensles med sammenpisket æg og bages i ca. 12-15 min ved 200 grader.


Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar