søndag den 17. november 2013

Karameltærte med valnødder og chokolade - Uhmm-så-lækker......

Foto: Sara B. Clausen.
Denne lækre og noget syndige karamel, chokolade valnøddetærte smager ret så guddommeligt serveret med en god kop kaffe til. 
Det er min egen version, da jeg ikke kunne finde en opskrift, der var lige som jeg ville have den :-)
Karamellen er så nem at lave ( bortset fra at den skal have love til at hygge sig i 3 timer ) det er bare at smide en dåse kondenseret mælk i en gryde med vand og så laden den småkoge i 3 timer, hele tiden dækket af vand - så er der skøn karamel. Alternativt kan man købe en "Dulce de leche", men der er ret dyrt. jeg lavede en stor og fik også lige nok til overs til tre minitærter - men man kan jo også vælge at lave dem som små tærter.

Foto: Sara B. Clausen.


Tærtebund:
180 g mel
100 g. bagemargarine eller smør
½ tsk. bagepulver (Urtekram)
1 tsk. Vaniljesukker (Urtektram)
100 g. rørsukker
2 spsk. Græsk yoghurt el. cremefraiche

Fyld:
1 dåse kondeseret mælk
Vand
og tålmodighed :-)
Alternativt en færdigkøbt dulce de leche.

Chokoladetopping:
200 g. mørk chokolade
Evt. 1 tsk. frysetørret kaffe
2 dl. fløde
25 g. smør

Desuden:
1 pose valnødder, gerne flotte og hele stykker - man kan også hakkes og strøs mere tæt over.

Foto: Sara B. Clausen.

Pil etiketten af den kondenseret mælk og kom dåsen i en gryde, sørg for at holde den dækket af vand, nu skal den blot småkoge i en tre timers tid. Herefter køler den en times tid inden dåsen åbnes. Man kan sagtens gøre dette dagen før eller flere dage før. Karamellen opbevares bare i en lufttæt beholder på køl til den skal bruges.

Start herefter med tærtebunden. Tænd ovnen på 175 gr. varmluft. Ælt mel, sukker, bagepulver og vaniljesukker og smør sammen, til sidst samles dejen med yoghurt. Rulles ud og kommes i et smurt (bagespray) tærtefad. Dejen skal godt op til kanten, så den ikke falder for langt ned ved bagning.
Bages ca. 10-12 min, til gylden og færdigbagt.

Hak chokoladen groft og kom i en skål. Varm fløden op til kogepunktet (tilsæt evt. 1 tsk. frysetørret kaffe) og hæld den herefter over chokoladen lidt af gangen, til chokoladen smelter. Pisk smør i tern i til blandingen er jævn.

Kom et tykt lag karamelcreme i tærtebunden, så den fyldes ca. halvt op med det og frdel nogenlunde jævnt. Hæld herefter chokoladeblandingen over så den dækker karamelcremen. Pynt med valnødder og stil herefter kagen på køl i ca. 2-3 timer inden servering, så den kan sætte sig.

Foto: Sara B. Clausen.


Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

4 kommentarer:

  1. Ser helt fantastisk ud, må afprøves til en passende lejlighed - ja før for at tjekke og afprøve og smage!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og prøv den endelig- den er meget lækker!

      Slet
  2. Hi Sara, Du er virkelig en forfærdelig frister!
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten- Tak det er jo dejligt at man kan friste med sine opskrifter og er det ikke ligefrem hver dag man får sådan et stykke kage, så går det jo nok :-)

      Slet