søndag den 10. november 2013

Hjemmelavede kræmmerhuse med Amarenakirsebær og chokolade.

Foto: Sara B. Clausen.
En lille lækkerbisken af et sprødt kræmmerhus fyldt med flødeskum vendt med vanilje, amarenakirsebær og hakket mørk chokolade. 
Amarena Fabbri er de skønne kirsebær i en sirup som produceres i Italien efter stolte traditioner. De er fantastiske til ris a la mande og is m.m. og de kommer i smukke og dekorative porcelæns glas som du sikkert har set på hylderne i supermarkedet. De er ikke billige- men drøje i brug og smager guddommeligt  Man kan også få dem med jordbær i sirup og det kan også bruges til denne opskrift.


Foto: Sara B. Clausen.



Kræmmerhuse 12 stk:

50 g. blødt smør
75 g. sukker
1 æg
60 g mel
1 tsk vaniljekorn (Urtekram)
1 spsk. koldt vand

Kirsebær fyld:

1/4 dl. fløde
4 spsk. sirup fra Amarena Fabbri kirsebær
4 spsk. hakkede kirsebær
75. g. hakket mørk chokolade
½ tsk. vaniljekorn


Foto: Sara B. Clausen.

Rør smør og sukker godt og tilsæt ægget. Pisk godt igennem. vend vanilje mel og vand i og rør sammen. 
Fordel dejen i jævne cirkler på ca. 10 cm i diameter på en bageplade med papir- der kan være 4-5 stk. pr plade. Forvarm ovnen til 200 grader og bag kagerne 7-8 min. de skal begynde at blive gyldne i kanten, men endelig ikke for meget, for så kan de ikke formes. Bag en plade af gangen og fold dem straks når de kommer ud. Det er en god idé at have smalle glas klar til at sætte dem i. Jeg fandt også ud af at det er altså lettest at lave flotte kræmmerhuse, hvis man har en skabelon ( man kan købe metalforme til kræmmerhuse) jeg måtte i al hast lave et af pap, som jeg kom tape omkring.
Hvis kagerne når at stivne, kan man lune dem igen i ovnen så de blive bløde og formelig.
Lad køle helt, kan opbevares i kagedåse.


Foto: Sara B. Clausen.


Pisk flødeskum og vend med de øvrige ingredienser. Kom på en sprøjtepose. Sæt kræmmerhuse i en skål med sukker og fyld dem med kirsebærfyldet, Kom et helt bær på toppen og server.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar