søndag den 20. oktober 2013

Red Liquorice devil cupcakes.

Foto: Sara B. Clausen
Snyd ikke dig selv for at smage disse skønne cupcakes, med en drøm af  cremet marengs, som en "bomuldsky" på toppen. Jeg fandt opskriften på Johan Bülows lakrids hjemmeside og kunne straks se at den var en man skulle prøve! Den fik topkarakter fra kæresten og familien, da den blev serveret i dag. 10 ud af 10 stjerner mente min elskede sådan en kage skal have :-)
Men prøv selv og se hvad du synes. Jeg brugte min gasbrænder til at karamelisere marengsen lidt inden servering.
Jeg brugte Raw liquorice powder fra JB i dejen og dryssede med lækker rålakrids fra Urtekram hvorfra også vanilje, rørsukker og bagepulver kommer. De har lanceret en masse lækre øko. bagenyheder som jeg afprøver for tiden- bl.a. også lækkert kagepynt/krymmel lavet helt naturligt med farve og smag fra fx. annanas og granatæble.

Foto: Sara B. Clausen


Opskriften skulle give 12 stk. kager men jeg fik faktisk 18 stk.

125 g. saltet smør, blødt
180 g. rørsukker
2 æg
1½ dl. sødmælk
200 g. hvedemel
2 tsk  vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
2½ spsk groft lakridspulver (Raw JB)
300 g. frosne hindbær (direkte fra fryseren)
200 g. hvid chokolade, grofthakket

Cremet marengs
300 g. flormelis
1½ dl. æggehvider (svare til ca. 3 bægre past. æggehvider)
Rålakrids til toppen.

Foto: Sara B. Clausen


Pisk smør og sukker helt blødt og jævnt. Tilsæt æg et af gangen og pisk grundigt i mellem. Pisk derefter i nogle minutter til massen er luftig og let. Tilsæt mælken på en gang, dejen vil skille lidt, men det er meningen så fortvivl ikke. Tilsæt hvedemel, bagepulver, raw lakridspulver på en gang. Pisk ved lav hastighed lidt og så derefter på høj hastighed, til dejen er helt lind og fin uden klumper. Tilsæt nu grofthakket hvid chokolade og knuste hindbær (bruge en kagerulle eller lignende til at banke på posen med de frosne hindbær).
Fyl dejen i muffinforme evt. af metal de skal ca. være fyldte( Jeg sætter dem i en muffin metal bageplade for at holde formen) Det gøres lettest med en ske, dejen bliver ret fast på grund af de frosne hindbær.
Bag i ca. 20 min ved 175 grader.Lad køle af inden de dekoreres.

Pisk æggehvider og flormelis i ca. 10 min. til massen er stiv og meget sej. Kom på en sprøjtepose med stjernestud og dekorer kagerne med en flot dut på toppen. Drys med lidt rålakridstøv og karameliser evt. overfladen lidt med en dessertbrænder.

Find mig også på facebook.https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen

2 kommentarer:

  1. Hej Sara.
    Pisker du æggehviderne først og så tilsætter flormelis, eller samtidig?
    For som jeg har forstået, så kan man ikke få æggehviden stiv hvis der er blandet andet i

    SvarSlet
    Svar
    1. JHej Fanny - jeg pisker dem samtidigt og det kan man sagtens :-)

      Slet