onsdag den 23. oktober 2013

Lækker pastaret med kylling og soltørret tomat.

Foto: Sara B. Clausen.
Aftensmaden blev en hurtig improvisation som faktisk smagte rigtig godt ! herhjemme var der mad til 6 personer og til madpakker dagen efter- så for mange vil det nok være fint at halvere portionen her ;-) Der var 400 g. kyllinginderfillet til 25 kr. i Lidl i dag, så jeg nuppede nogle pakker med.



Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser:
800 g. kyllinginderfillet, skåret i mindre tern
3-4 skalotteløg, hakket
2 fed hvidløg, presset
200 g. ærter, frosne
4 spsk hakkede soltørede tomater
250 g. mini dadeltomater eller cherrytomater, skåret i halve
2 spsk. basilikum
1½ tsk. chiliflager
2 tsk. sød chili
Salt og Peber
1½ spsk. flydende hønsefond
250 ml madlavningsfløde 15%
750 g. pasta fx. conchigliette ( små konkylier kan købes i super best) 
3 spsk. olivenolie

Tilbehør: brød, friskrevet parmesan

Foto: Sara B. Clausen.

Svits kyllingtern i olivenolien i ca. 2-3 min ved god varme- tilsæt chiliflager, basilikum, sød chili, salt og peber.Svits yderligere i 3 min. Tilsæt hakket skalotteløg, soltørret tomat i tern og halverede tomater og lad simre 3 min. hæld madlavningsfløde og hønsefond ved og lad retten simre i 10 min.
Kog imens pastaen al dente efter anvisning på pakken.
Kom ærter i kyllingsaucen og lad dem varme igennem nogle min. Bland den drænede pasta med saucen og server med frisk parmesanost og lidt brød til.

Find mig også på facebook:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar