onsdag den 4. september 2013

Tortillas med kyllingfyld.

Foto: Sara B.Clausen.
Jeg har længe lovet yngstesønnen at lave tortillas med et krydret kyllingfyld i stedet for fx. oksekødsfyld. Det blev faktisk ret vellykket og blev spist med glubende appetit.Det er dejlig og nem hverdagsmad og altid populært.


Ingredienser:

800 g. kyllingfars (3-6%)
2 spsk. oliveolie
1 stort rødløg
2 fed hvidløg
2 spsk. Fajitas krydderi
1 spsk. oregano
1 tsk. sukker
1 ds. flåede tomater
2 tsk. stærk chilisauce
Salt og friskkværnet peber


Foto: Sara B.Clausen.

Kom olien på en varm pande og steg kyllingfarsen godt, sørg for at hakke den godt ud med en palet, hakke kyllingkød har en anden struktur og vil gerne samle sig til en "hel kylling igen"- det gør ikke noget at der er lidt større klumper i ind i mellem, men kødet får mest smag når det hakkes godt ud. Vend med krydderier og tilsæt løg, hvidløg og sukker og svits godt igennem. Tilsæt herefter tomater. Lad simre 15 min. og smag til med salt og peber.

Server med fuldkornstortillas og fx.  salat, majs, agurk, tomat, agurk, revet cheddar etc.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B.Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar