søndag den 1. september 2013

Krydrede fiskefrikadeller med avokadosauce og garniture.

Foto: Sara B. Clausen.
Dagens menu lød på hjemmelavede firskefrikadeller, jeg havde nogle frosne fisk som skulle bruges og tænke at fiskedeller altid er et hit, den grønne sauce er rigtig fin og lækker(jeg fandt opskriften ved Arla i deres nyhedsbrev) og så kan man jo altid servere med lige det man har lyst til jeg valgte lidt kartofler, gulerødder og peberfrugt dertil. Safranris kunne også have været et lækkert tilbehør og give et flot farvespil på tallerkenen.

Ingredienser:
600 g. hvid fisk (jeg brugte Victoria Bars men ellers fx. torsk, lange , sej, gedde m.m.)
2 tsk. salt
6 kviste frisk merian
2 dl. minimælk
2 spsk. hvedemel
50 g. smør
2 æg
Skal af ½ øko lime
Saft af en lime
4 røde jalapenos (syltede)
1 løg
friskkværnet peber
1 spsk. Herbe de provence

1 moden avokado
1 tsk friskpresset limesaft
½ dl. vand
1 tsk hvidløgspulver
2 dl. mornaysauce 4%
2 spsk. koncentreret grøntsagsfond
Evt. salt/peber

Tilbehør:
1 kg. aspargeskartofler, små "orangerødder" og 3 snackpeber i forskellige farver skåret i strimler, 2 løg, e fed hvidløg, vendt med lidt olivenolie og herbe de provence samt salt og peber på en pande.

Fiskefars:
Drys fisken med salt og lad den trække lidt i køleskabet. Kom smør og mel samt mælk i en gryde og bag det op under konstant og kraftig omrøring. Lad opbagningen køle af. Hak fisk, løg og jalapenos i en foodprocessor, tilsæt æg og opbagning samt skal og limesaft, kør det til en jævn samlet konsistens. Rør bagefter peber, herbe de provence og hakket frisk merian i farsen. lad farsen hvile en halv til en hel time og steg derefter små fine fiskefrikadeller gyldne i en blanding af smør og olivenolie.

Sauce:
Flæk avokadoen og fjern sten og skal blend den sammen med limesaft og vand. Bring mornaysauce og grøntsagsfond i kog i en lille gryde. Tag gryden af varmen og vend avokadoblandingen i lige inden servering. Jeg smagte til med lidt hvidløgspulver og peber.

Kog kartoflerne i saltet vand.Kog gulerødderne i lidt saltet vand til de endnu har lidt bid ca. 4-6 min. Skær peberfrugt i forskellige farver i strimler og løg i tynde både og vend dem på en pande med olivenolie og herbe de provence og et fed knust hvidløg til bløde og lækre.

Server straks.

find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar