torsdag den 23. maj 2013

Måltidssalat med æg, torskerogn og bagte rødbeder.

Foto: Sara B. Clausen.
Skal vi have salat til aftensmad??? Bebrejdelse - ja næsten harme lyste ud af min teenagersøns øjne! Salat er tilbehør mor! Jeg kunne mærke, at jeg  lænede mig op af en anmeldelse til børnenes værn -  Ajjj- det passer altså ikke forsøgte jeg, ikke når man laver en lækker og fyldig salat argumenterede jeg- men det vandt ikke gehør hos teensønnen - jeg skal ikke have noget at spise så proklamerede han. Så meget desto større var glæden da jeg så både den lille og den store spise aftensmaden med god appetit og absolut ingen tegn på ubehag:-)
Selv elsker jeg en god og fyldig salat som denne og kunne let leve at den slags en stor del af sommeren. Og denne her blev virkelig lækker.

Ingredienser: 3  pers:


Salat:
En bakke rucola
1 lille hovesalat
3 store rødbeder
1 stor gulerod
6 skiver torskerogn
1 pakke bønnespirer
1 stort bundt dild
½ mango, skiver
1 lille løg i tynde skiver
lidt revet øko citronskal

Dressing:
Saften af en halv citron
1 tsk.dijonsennep
1½ tsk. flydende honning
4 spsk. olivenolie
½ tsk. hvidløgspulver
Lidt havsalt
Friskværnet peber
1 tsk. tørret Estragon

Start med at skrubbe rødbederne godt og smid dem med skræl på i et ildfast fad sammen med en stor gulerod- intet andet. Lad dem bage i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. De skal være bløde men endnu med lidt bid. Lad køle lidt. Kasser enderne på rødbederne og skær i skiver. Skær også guleroden i skiver.

Skyl og slyng salaten godt. anret salaten som en bund på 3 store tallerkener, drys bønnspirer over med rund hånd..
Kog æggene smilende ca. 8 min. pil dem og skær i kvarte. anret rødbedeskiver og gulerødder samt æg og magoskiver ovenpå salaten.Klip godt med dild over. Skær tynde løgringe og drys over. Rør dressingen godt sammen.
Steg torskerognen så den bliver gylden - del hver skive i to med et snit på skrå og anret den ovenpå salaten Dryp godt med dressing over og kom lidt revet citronskal ovenpå. Server straks med torskerognen endnu er lun. Gerne med en godt skive fuldkornsbrød dertil

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345



2 kommentarer:

  1. Sikke da en pragtfuld ide at bruge stegt torskerogn i en salat. Tak for den :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Malou- ja det smager virkelig godt- kan klart anbefales. De havde sådan en kæmpe Bornholms torskerogn i Netto til ca. 20 kr.- derfra idéen (brugte dog kun halvdelen til os tre ;-) Kh Sara

      Slet