fredag den 3. maj 2013

Majkage.

Foto: Sara B. Clausen
Synes denne kage fra Amos bagbog - året rundt, er fin og hyggelig og så smager den godt med den lette og luftige dej, der flager på den helt rette måde :-) Maj er sådan en skøn tid synes jeg - måske også fordi jeg er et Majbarn :-) Alting grønnes, tulipantræerne springer ud, solen skinner og en kage som den her, er lige til at tage med på picnic sammen med kaffen....god weekend!

Jeg lavede halv portion- det er rigeligt til 4 personer (selvom man kunne have lyst til at spise mange) Så hvis du vil lave til rigtig mange, skal du fordoble mængden- men husk gærdejskager smager bedst den dag de er bagt!


Foto: Sara B. Clausen
Dej:
400 g. hvedemel
25 g. gær
1½ dl. mælk
½ dl.vand
1/4 dl. fløde
50. g flydende becel
1 æg
3 spsk. Stevia / sukker
1 tsk. sukker

Remonce
50 g. smør
100 g. sukker - gerne brun farin
1½ tsk. kanel

Glasur og pynt:
100 g. flormelis
1 spsk. vand
farvet krymmel


Foto: Sara B. Clausen.
Opløs gøren i den lune mælk, fløde og vand. Kom æg salt og sukker og flydende becel ved og rør til sidst sammen med mel. Ælt dejen godt igennem - det skal være en let og blød dej. Lad hæve til dobbelt størrelse. ca. 1 time under fugtigt klæde. Rør ingredienser til remonce sammen.
Rul dejen ud til et rektangulært stykke. Kom remonce på og fordel. det. Rul dejen sammen til en roulade, som skæres i lidt høje skiver, som til kanelsnegle. Lægges tæt i en bradepande med bagepapir. 
Lad efterhæve i 30 min. Kam evt. pensles med sammenpisket æg inden bagning.
Bages i ca. 20 min nederst i en 200 grader varm ovn. Lad køle inden de dekoreres med glasur og krymmel.

Må også lige dele et billed af jer af disse skønne og sommerlige fyrfadslysestager, i glade farver, som jeg faldt over i dag og bare måtte eje:-)


Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345


4 kommentarer:

  1. Jeg undlader altid glasur på bagværk, fordi jeg ikke synes, der er brug for den ekstra sødme. Fordelen er, at jeg kan fryse kagerne og efter optøning og en tur i ovnen stadig har nybagte, lune kager. Mine børn blev aldrig vænnet til meget søde kager - det er godt for mine børnebørn i dag. Jeg kan dog godt se, at dine kager ser smukkere/mere farvestrålende ud.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elsebeth- set ud fra et ernærinsgsmæssigt perspektiv- lyder det jo fornuftigt! Det er så sjældent at vi får den slags, at det ikke bekymrer mig voldsomt. Til gengæld brugte jeg jo Stevia(som har færre kalorier) i kagedejen ;-)

      Slet
  2. Sikke nogle flotte lysestager :-) hvor har du købt dem henne? Hilsen Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Er også så vild med dem at jeg har suppleret samlingen med en høj lilla:-) Jeg fandt dem ved Kop og Kande. Kh Sara

      Slet