søndag den 12. maj 2013

Islagkage med jordbær-/ rabarberkompot.

Foto: Sara B. Clausen.
Sommerlig, smuk og frisk islagkage som jeg lavede til mine fødselsdagsgæster i dag, da vi i dag fejrede min fødselsdag lidt på forskud, fordi det er lidt sjovere på en søndag end på en mandag :-)


Foto: Sara B. Clausen.

Lagkagebunde:
4 æg
1½ dl. sukker
2 spsk. koldt vand
1½ dl. hvedemel
½ tsk. bagepulver

(Alternativt bruges tre færdigkøbte bunde ;-)

Kompot:
350 g. rabarber
300 g. Jordbær evt. frost
kornene fra en stang vanilje
15 g. friskrevet ingefær
200 g. rørsukker
½ dl. vand
1 tsk. kartoffelmel udrørt i lidt vand

Vaniljeis:

3 æggeblommer
½ dl. sukker
3 dl piskefløde
Kornene fra 1 stang vanilje

(Alternativt bruges en god vaniljeis som man pisker igennem til softice konsistens ;-))

Desuden:
Chokoladespåner - jeg brugte Linds mørke chokolade med mint smag (ej mintcreme) brug skrællekniv.
Flødeskum til pynt.
Evt. 10 jordbær i skiver til siderne.


Foto: Sara B. Clausen.
Kagebunde:
Del æg i hvider og blommer. pisk æggehvider stive. Tilsæt halvdelen af sukkeret og pisk til æggehviderne bliver seje og blanke.Pisk æggeblommer med vand og resten af sukkeret til massen er lys og cremet. Sigt hvedemel og bagepulver i den cremede æggeblommemasse, vend det i lette bevægelser i massen sammen med de stive æggehvider til dejen er jævn. Kom i en smurt/bagepapirbeklædt springform og bag ved 180 grader (Forvarmet ovn) i 25 til 30 min midt i ovnen. Lad køle lidt inden kagen deles i tre bunde.

Kompot:
Rens rabarber og skær i stykker, kog ved svag varme sammen med jordbær, sukker, fintrevet ingefær og vanilje i ca. 15-20 min. Jævn med kartoffelmel udrørt i lidt vand og lad køle.

Is:
Pisk en æggesnaps af æggeblommer, vanilje og sukker. Pisk fløden til en tyk skum og vend den med lette bevægelser i æggesnapsen. 

Læg kagen sammen i springformen - det er en god ide med bagepapir i bunden og siderne. Start med nederste bund og så rabarbarkompot dernæst Hældes iscremen over den afkølede Kompot i springformen i to lag slut af med en kagbund. Stil kagen i fryseren i mindst to timer. Står den længere tid i fryseren skal den tages ud ca. 30 min inden servering. inden servering pyntes med flødeskum, chokoladespåner og frisk jordbær.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar