tirsdag den 9. april 2013

Mormors æblekage - en vidunderlig en af slagsen!

Foto: Sara B. Clausen.
Denne utrolig skønne kage, spreder en vidunderlig duft af kanel, stjerneanis og æbler i hjemmet mens den bages- det er virkelig noget der får forventningen til at stige! 
Server med en klat creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis eller ganske enkelt "bare" som den er- uanset hvad smager den guddommeligt <3


Foto: Sara B. Clausen.

Opskriften er fra bogen "Mad til mange" af Camilla Zarah Lawes.

Ingredienser (springform ca. 24 cm.):

4 æg
200 g fint rørsukker ( jeg brugte 100 g. rørsukker og 100 g. brun farin)
200 g. smeltet smør
Kornene fra en stang vanilje
200 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
5 æbler
1 spsk. kanel
2 tsk. knus stjerneanis
6 spsk. rørsukker


Foto: Sara B. Clausen.

Tænd ovnen på 175 grader. Pisk æggene rigtig godt med sukker. Tilsæt smør og vaniljekorn og rør godt igennem. Vend mel og bagepulver samen og sigt det i dejen og vend det ind i dejen med bløde bevægelser.

Skær et af æblerne i mindre tern og kom det i dejen. Skær resten i både. som placeres i cirkler ovenpå kagen og presses lidt ned, de fylder godt- men det er også meningen.

Bland kanel, stjerneanis og sukker og drys det over æblerne (jeg kom også lidt under æblerne :-)
Bag kagen i 45 min og server den gerne lun. Den kan også laves dagen før og opbevares på køl.
Server evt. med en klat creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.


Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345



2 kommentarer:

  1. Åh, hvor ser en god ud - helt traditionel på bedste vis!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, ja den er bare super, det eneste der er lidt utraditionelt er brugen af stjerneanis, som fungerer SÅ godt :-)
      Kh Sara

      Slet