mandag den 22. april 2013

Falafel serveret med grønt, yoghurtdressing og lækre fuldkornspitabrød :-)

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg elsker falafel, men de skal helst være hjemmelavede og det er ikke altid jeg er så god til at planlægge at sætte kikærter i blød. Nu har jeg udvandet en stor portion og smider dem i fryseren, så er de klar til brug når lysten melder sig!Det lette og hurtige alternativ er selvfølgelig at bruge en dåse.
Mine pitabrød blev denne gang helt perfekte! Jeg brugte en gammel libanesisk opskrift jeg har, om det er derfor skal jeg ikke kunne sige, men de puffede op og formede den lomme som er så vigtig i et pitabrød. I opskriften skal man bruge tørgær, det plejer jeg ikke at gøre, men gjorde det så denne gang om det spiller en rolle, skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. Tror også det handler om en godt varm ovn.


Foto: Sara B. Clausen.

Til 4 personer:

Opskrift pitabrød 12 stk:
1 brev tørgær
31/4 lunken vand
1 tsk sukker
1 tsk salt
4 1/4 dl. hvid hvede
4 dl. almindelig hvedemel (ialt de to typer ca. 500 gram mel)
1 spsk. olivenolie

Falafel:
400 gram udblødte kikærter (natten over) eller fra dåse
1 fed hvidløg
1 lille løg
1 stor håndfuld bredbladet persille
1 rød chili uden kerner
1 tsk sambal olek
1 tsk. spidskommen
1 tsk. Koriander
2 spsk. hvedemel
1 tsk. salt

En god portion solsikkeolie til stegning (afhænger af panden størrelse skal nå ca. 2 cm op)

Yoghurt dresssing:
1½ dl Græsk youghurt 0,1 %
2 tsk tørret mynte
1 tsk. hvidløgspulver
1 knivspids  cayennepeber
salt og peber


Foto: Sara B. Clausen.
Kom gær, vand salt og sukker i en skål. Stil det lunt i 5 min. til det begynder at boble lidt. Rør herefter olie og melet i. brug gerne køkkenmaskine. Ælt til der dannes en blød, smidig og samlet kugle. Smør en skål og kom dejen i- dæk med film og lad hæve en time til dobbelt størrelse. Slå luften ud af dejen og del den i 12 lige store klumper. Rul hver af dem til en ca. 5 mm. tyk  cirkel. Pensles med vand og efterhæver på plader med bagepapir i ca. 20-30 min. Om nødvendigt pensles atter med vand inden de kommer i ovnen  Sæt dem i en 250 grader varm ovn i ca. 5-6 min. De skal endnu være lyse og bløde. Server dem lune.


Foto: Sara B. Clausen.
Kom alle ingredienser til falafel i foodprocessor og kør det indtil det er fint og samlet. Jo finere farsen er jo lettere at forme. Tril kugler af passende størrelse- skal ikke være for store til pitabrød.  Varm olien og steg dem gyldne 3-5 min. Lad dryppe af på fedtsugende papir.

Rør alle ingredienser til dressingen sammen. Server pitabrødene lune med falafel og yoghurtdressing samt salat, agurk, peberfrugt, tomat, rødløg eller hvad I nu kan lide hjemme hos jer :-)


Foto: Sara B. Clausen.




Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

4 kommentarer:

  1. Hej Sara, Har ledt efter det hvide mel - hvor finder man det henne? :)

    Mvh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria- de har haft det i Netto men det er vist ikke standard der.Jeg så det i går i min egen Nettobutik, sådan en stofpose til 20 kr. Ellers kan du nok købe det i Super Best eller Kvickly i helt almindelige papirposer. Det hedder bare hvid hvede, plejer at være standard der :-)
      Kh Sara

      Slet
  2. Det olie der står under dejen til brødene, hvornår kommer du det i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa tak for dit spørgsmål, kan godt se det ikke fremgår klart. Jeg har tilføjet det efter det med at gærblandingen skal stå i 5 min. samtidig med melet.
      Kh Sara

      Slet