mandag den 4. marts 2013

Brezeln - Saltkringler.

Foto: Sara B. Clausen.
Min lille skat Mikkel er syg og har intet kunne spise hele dagen- Han elsker saltkringler og om lidt skal vi prøve om disse bekommer ham og får lov at blive i maven. Jeg har ikke prøvet at lave dem selv før- men det er en sjov proces og de bliver virkelig gode og også ret fine synes jeg :-)

Foto: Sara B. Clausen.


Til 16 saltkringler:

15 g. gær
2 dl. lunken vand
1 dl. lunken mælk
500 g. hvedemel
1 tsk. salt
30 g. smør, smeltet
1 æg pisket sammen med lidt mælk til pensling
Havsalt eller flagesalt

Foto: Sara B. Clausen.

Opløs gæren i vand og mælk. Bland mel og salt i en skål. Lav en fordybning i midten af melet og hæld væsken i bland løseligt til en dej og tilsæt smeltet smør undervej. Bland grundigt til dejen slipper skålens sider. Ven dejen ud på bordet og ælt den i 5 min.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. en time.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt i 5 min. Del dejen i 16 stykker. Tril dem til stænger af ca. 30 cm længde.
Form dem som et U og løft enderne op mod midten af hesteskoens midte, kryds dem og snor dem rundt en gang og før de trykkes let fast mod rundingen så der dannes en kringle.

Lad dem efterhæve 10 min på meldrysset bord.
Varm en stor gryde vand op til lige under kogepunket og skold kringlerne nogle min ca. 2-3 stk. af gangen. Tag op med hulske og placer på plade med bagepapir.

Herefter pensles de med æggeblandingen, drysses med salt og bages ved 200 grader (varmluft) i ca. 15-20 min. til de er gyldne og flotte.

Foto: Sara B. Clausen.

Foto: Sara B. Clausen.
Husk at jeg nu også findes på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar