torsdag den 3. januar 2013

Rødspætte med gulerodspaghetti og spicy ærtepuré.

Foto: Sara B. Clausen
Fik lige lyst til at eksperimenter lidt i dag- som sikkert mange andre er jeg på sådan lidt "smalkost" efter jul og nytår, måske ikke så meget på grund af vægten men mere fordi jeg næsten synes at kroppen kalder på en periode med lidt mindre kalorier og en masse grøntsager. Derfor tænkte jeg at hvis man kan lave squashspaghetti, så kan man vel også lave det med gulerod? Så mandolinjernet kom frem og kom i anvendelse :-) Jeg synes det smagte glimrende og ligger dejlig let i maven - dog på en mættende måde.


Foto: Sara B. Clausen
Opskrift til 4 pers.

8 rødspættefileter
2 dl. fuldkorns grahamsmel
Salt og peber
Citronbåde ved servering
1 æg  pisket sammen med 3 spsk. vand

250 g. optøede ærter
25 g. parmesan
1½ spsk. fromage fraiche 0,2 % (Levevis i Netto)
1 fed hvidløg
2 spsk. sød chilisauce
2 spsk citronsaft
1 lille håndfuld mynteblade (frisk)
Salt og peber

1 kg gulerødder skåret med fint mandolinjern i strimler på den lange led.(pas på fingre!)
1 spsk. citronolie
salt



Foto: Sara B. Clausen

Sådan gør du:
Skræl gulerødder og skær enden af. høvl dem i fine strimler på mandolinjern så de bliver så lange som guleroden.

Alle ingredienser til ærtepureéen blendes til en jævn masse- smages til med salt og peber.

Vend de friske rødspætter i æggeblanding og siden melet og steg dem 1½ til 2 min. på hver side (lidt afhængigt af tykkelse).

Kog lidt vand i en gryde, tilsæt salt og blancher gulerødderne ganske kortvarigt ca. et lille minut.Vend dem med citronolie og smag evt. til med lidt salt og peber .

Server retten med citronbåde til.


Foto: Sara B. Clausen





Ingen kommentarer:

Send en kommentar