søndag den 20. januar 2013

Italienske kødboller i krydret tomatsauce serveret med fuldkornslinguine.

Foto: Sara B. Clausen
Lækker aftensmad med en evig klassiker som både børn og voksne holder af. Kødbollerne er lavet med en meget mager svinefars, kyllingfars kunne bestemt også være en mulighed som alternativ.

Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser 4 pers.

Kødboller:
500 g. svinefars 3-6% fedtindhold.
½ dl. rasp
1 æg
½ dl. Friskrevet parmesan
Salt og friskkværnet peber
1 fintrevet lille løg
½ dl minimælk
1½ tsk. basilikum

Sauce.
1 flaske tomatpassata (500 ml)
2 finthakkede skalotteløg
1 fed hvidløg
1 dl. Rødvin (kan udelades og erstattes med vand)
1½ tsk. basilikum
1½ tsk. oregano
1 tsk. sukker
1 rød chili u. kerner, finthakket.

2 pakker fuldkorns linguine ("Levevis" fås i Bilka og Netto)

Tilbehør: Friskrevet parmesan, kogte friske bønner (koges 5-6 min i letsaltet vand evt. med et fed hvidløg skåret i halve som giver god smag til bønnerne når det koges med i vandet.)

Rør farsen sammen og lad den trække 15 min. Form små kødboller og steg dem gyldne i lidt olivenolie. Sæt dem til side.

Svits de finthakkede skalotteløg i lidt olivenolie, tilsæt efter få min. 1 fed presset hvidløg og den finthakkede chili. Lad det simre med nogle min. Tilsæt rødvinen og lad den reducere til ca. halv mængde.
Tilsæt tomat passata og krydderier samt sukker. Lad saucen simre i ca. 15 min ved middel varme. Tilsæt kødbollerne og varm dem igennem mens du koger bønnerne og pastaen. Server med lidt firskrevet parmesan.

Foto: Sara B. Clausen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar