lørdag den 3. november 2012

Nemme Københavnerbirkes.

Foto: Sara
Vi er ude i en AMO klassiker her. Dejen er den samme som til Tebirkes og det er et overskueligt morgenprojekt. Ved tebirkes pensles dejen bare med sammenpisket æg og de drysses med lyse birkes. Københavnerbirkes adskiller sig ved remoncen i mellem lagene og så de mørke birkes på toppen. Det er jo ikke jordens sundeste morgenbrød- men jeg har længe haft lyst til at prøve at lave dem selv og de smager bare SKØNT!

Foto: Sara


Københavnerbirkes Ca. 12 stk.
300 g, hvedemel
100 g. smør eller margarine
25 g. sukker
1 æg
50 g. gær
½ tsk. salt
1 dl. mælk

Remonce:
100 g. blødt smør
100 g. sukker

pensling: et sammenpisket æg
Pynt: Mørke birkes

Opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser og ælt til dejen er smidig og glat. Lad dejen hvile i nogle min. Rør blødt smør og sukker sammen til en remonce.
Rul dejen ud, på et meldrysse, bord  til et langt stykke på ca. 20 x 65 cm. Fordel remoncen over og fold herefter dejen sammen i tre lag- mod midten. Vend bunden op og
Skær dem ud i 12 stykker og sæt dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse et lunt sted. Ca. 45 min.
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Pensles med sammenpisket æg og drysses med mørke birkes. bages ca. 10 min.

Foto: Sara

Foto: Sara



6 kommentarer:

  1. Hvor ser de gode ud - jeg elsker altså birkes, alt med remonce går altid godt i spænd med en kop kaffe ;)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak- super gode og nemme :-)
      Kh Sara

      Slet
  2. Lækre og med en kop velsmagende stærk kaffe, eller to - åh, så vågner man godt op til dagen ;-))

    SvarSlet
  3. Hej. Jeg kan se, det er længe siden, der er nogen der har kommenteret her...:) Jeg vil bare sige, at jeg i nu 4 -5 år har brugt din opskrift til samtlige fødselsdage her i huset, og alle elsker disse københavnerbirkes. De er dejligt nemme at lave og så smager de forrygende!!:)

    SvarSlet
  4. Det er jeg glad for at høre - må snart lave de igen selv :-)

    SvarSlet