tirsdag den 20. november 2012

Fedtfattig og lækker indbagt mørbrad m. valnøddepesto.

Foto: Sara B. Clausen
Billederne er ganske vist ikke de bedste på grund af aftenmørke = blitz, men jeg bliver altså nødt til at dele opskriften her med jer! Den er inspireret af "brug hvad du har i køleskabet"tankegangen og fri leg i køkkenet. Jeg havde taget en mørbrad ud af fyseren og da jeg kom i tanke om at jeg havde en ekstra pakke filodej, var jeg ret hurtigt overbevist om, at jeg ville lave en indbagt mørbrad. Den blev bare så super lækker! Smagfuld og mør og saftig mørbrad- mums :-)

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen


Opskrift 4-6 pers.

1 svinemørbrad
300 g. hakket svinekød lavt fedtindhold.
1 æg
1 lille revet løg
1 fed hvidløg
3 store tsk. Svansø valnøddepesto
3 skiver Seranoskinke
2 gode håndfulde frisk basilikum
1 tsk. salt og friskkværnet peber
1 løg 1 fed hvidløg
1 pakke frisk filodej fås fx. i kvickly( 2 ruller pr pakke = ialt 4 stykker)

1 spsk.olivenolie
1 spsk. smør

1 æg til pensling
Evt. Italiensk krydderi fra Urtekram til drys.

Start med at røre farsen sammen. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt revet løg og hvidløg samt valnøddepesto og et æg. Rør farsen godt sammen og kværn lidt peber i den. Lad stå lidt på køl.

Rens mørbraden for sølvhinden og evt. fedt m.m. Brun den i en blanding af smør og olie på en hed pande, vend den så den brunes på alle sider.

Riv et stort stykke bagepapir af og lig det på køkkenbordet. Bred filodejen ud så to tynde plader overlapper hinanden lidt og du har et aflangt  stykke. Pensl med æg i samlingen og lidt ovenpå. Læg de to sidste plader ovenpå de andre så der er dobbelt lag.

Bred nu halvdelen af farsen ud på midten men  lad  ca.10 cm være fri i hver ende. Læg de tre skiver seranoskinke ovenpå farsen. Hak basilikum groft og fordel halvdelen af den ovenpå fars og seranoskinke. Læg den brunede mørbrad ovenpå. Fordel resten af farsen over og klap den rundt om mørbraden. Fordel resten af basilikumbladene ovenpå. kværn lidt peber og salt over. fold enderne ind over mørbraden og derefter siderne over hinanden så den lukkes.

Pensles med æg i samlingerne og efterfølgende på oversiden. drys med Italiensk krydderi. Flyt den indpakkede mørbrad over på en bageplade, ved at trække den på bagepapiret.
Sæt nederst i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 35 min. til den er gylden og flot. Lad hvile ca. 10 min inden den skæres i skiver.

Server fx.med kartofler i både, vendt med lidt olivenolie, salt, lidt hvidløgspulver og oregano og bagt sprøde i ovnen sammen med mørbraden. Dertil en god salat.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

6 kommentarer:

  1. Hvem ka' - Sara ka' ... Fin gæstemiddag, og så på en tirsdag!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Nogle gange så melder idéen til god gæstemad sig også på en helt almindelig tirsdag- mellem børn der køres til aktiviteter og sådan :-)

      Slet
  2. Ja, man skal aldrig forsømme en anledning til at gøre noget ekstra ud af hverdagen. Engang gik jeg ind til mine ældre naboer med en dejlig frugtgrød, fordi det fik de aldrig. Hun skældte mig ud - for - som hun sagde, "Elsebeth, man hælder ikke grøden op i sin fineste krystalskål PÅ EN HVERDAG, og så KUN til børnene og dig selv!" Men når nu det lige var den, der passede i størrelsen, OG mine børn også syntes, skålen var så fin ...

    Jeg har altid ment, at det er vigtigt ikke at glemme hverdagen - det er jo den, der er flest af. Så vi fejrede hverdagen ved at holde fest hver fredag, og den dag blev meget vigtig for mine børn og mig, for vi fejrede jo også hinanden.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din dejlige historie Elsebeth- vi er helt enige i forhold til det med at hverdagen er vigtig :-)
      Kærligst Sara

      Slet
  3. Hej Sara :-)

    Jeg har lavet din mørbrad i dag - og hold da helt op den smagte fantastisk! Helt sikkert en opskrift vi skal bruge igen!
    Nu får jeg jo helt lyst til, at prøve nogle af dine andre opskrifter :-)

    Kh. Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak- det er da bare så dejligt at høre - nu får jeg også lyst til at lave den ret snart igen :-) Håber du vil finde meget andet her du kan lide!
      Kh Sara

      Slet