mandag den 8. oktober 2012

Smukke æg på morgenbordet.

Foto Sara
Anderledes måde at servere morgen ægget på- jeg foretrækker klart de røde peberfrugter eller gule som har mere sødme. Sørg for at lave kanten rimelig høj og vælg de STØRSTE peberfrugter du kan finde. Mine fik lige et drys basilikum og lidt chili men ellers kan de blot serveres plain. Endnu engang er inspirationen hentet fra Newyorkerbyhearts nye kogebog- Amerikansk homecooking- den kan anbefales!

Det er nemt. Skær peberfrugten ud. Kom lidt olie eller smør på en pande og slå så æggene ud i peberfrugten, steg ved middel varme til hviden er stivnet. Krydr med salt og peber eller hvad du har lyst til og server det med andre morgen-/ brunchlækkerier.

Foto: Sara

2 kommentarer:

  1. Skal de ikke bages i ovnen? Det må da tage en farlig tid, når varmen først skal igennem peberfrugten - men smukt ser det ud!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, nej jeg lavede dem på panden. I opskriften står der 4 min. Men jeg synes det tog lidt længere. Jeg snød nu og lagde et glaslåg henover i et minut eller sådan.

      Slet