søndag den 9. september 2012

Ørredfillet med rodfritter og hvidløgscreme.

Foto: Sara
Lavede denne lette og lækre ret til aften som jeg synes blev rigtig god. De tynde sprøde rodfritter smager så skønt og kan laves af lige den slags rodfrugter du foretrækker. Hvidløgscremen er enkel men virkelig velsmagende.

Foto: Sara

Ørred:
En ørredside ca. 600 g.
1 tsk. rørsukker
1 tsk salt
Saften af en halv citron
1 tsk. tørrede chiliflager
Friskkværnet peber
1½ spsk. citronolie
2 spsk. sesamfrø

Rodfritter:
650 g. kartofler
3-4 store gulerødder
4 persillerødder
olivenolie
Salt
2 tsk. tørret Rosmarin

Hvidløgscreme:
2 dl. creme fraiche
1 tsk. dijonsennep
1 fed hvidløg, presset
Salt og peber

Placer ørredfilleten med skindsiden nedad på et stykke bagepapir. Rør sukker, salt, chili og peber sammen med citronsaft og olie. Fordel over fisken. Drys med sesam. Fisken skal blot have ca. 10 min ved 200 grader. Den skal være fast men ikke tør. ( Du kan sagtens skrue ned for ovnen på 200 grader og rykke rodfrugterne ned i bunden og lade fisken være øverst de sidste 10 min.)


Foto: Sara


Skær rodfrugterne i nogenlunde lige store stave ca. 4 cm. lange og 1 cm tykke. Vend dem med olivenolie og Rosmarin, drys med salt. Fordel på to plader ovenpå bagepapir. De skal have lidt luft i mellem sig og kun være i et lag.
Bag ca. 40 min i varmluftovn ved 225 grader til de er sprøde og gyldne.

Rør cremefraiche med de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.

Foto: Sara



2 kommentarer:

  1. Åh, er der noget bedre end bagte rodfrugter. Prøv at putte et par sødkartofler i også - og bliv helt vild i varmen. Godt jeg har lært dem at kende i USA.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Rodfrugter er skønne og søde kartofler kan jeg også rigtig godt lide :-) Heldigvis er der mange variationsmuligheder med alle de skønne rødder & knolde!

      Slet