lørdag den 22. september 2012

Hjemmelavede spicy Burger med bløde og lækre burgerboller og afsløring af et lille bøf trick ;-)

Foto: Sara

Foto: Sara

Ind i mellem så er det jo bare lækkert med en rigtig god hjemmelavet burger og så er det lige pludselig nærmere slow food end fast food - alt efter hvor meget du vil gøre ud af det.
Hjemmebagte bløde boller og en god bøf og noget ordentlig bacon som du selv skærer i skiver, masser af sprød iceberg salat,tomater, Syltet agurk med masser af dild samt en hjemmerørt dressing er for mig noget af det der løfter retten fra kedelig til lækker.

Kender du det af bøffen ligesom buler op på midten når man steger ? Det er rigtig irriterende og tricket til en helt lige bøf kommer her lige her- jeg kan ikke huske hvor jeg har læst det, men det virker og det er det vigtigste!

Foto: Sara


Når du har krydret og formet bøffen og skal til at stege den, så presser du et lille glas ned i bøffens midte, så der dannes en fordybning. Under stegning buler den op igen og bøffen bliver smukt lige:-)

Foto: Sara


Foto: Sara


Lækre Bløde burger boller(ca. 8 stk):

50 g. Gær
1.tsk. Salt
½ tsk. Sukker
3 dl. Lunken mælk
500 g. Hvedemel
75 ml. flydende Becel

Rør gæren ud i den lunkne mælk tilsat salt og sukker. Tilsæt margarine og ælt melet i. Ælt dejen til den er blød og lækker. lad hæve 30 min. Form til 8 boller og lad efterhæve 40 min. Pensles med æg og drysses med sesam og bages 12-15 min ved 200 grader.

Foto: Sara

Spicy Bøffer:

700 g. Hakket oksekød
2 tsk. Sambal Olek
2 tsk. BBQ krydderi
Salt og Peber
11 fed hvidløg, knust

Det hele blandes sammen og formes til Bøffer af ønsket størrelse. Lav evt. bøf tricket med et glas i midten, for at bøffen forbliver lige under stegning.  Steg ca. 4 min på hver side ved god varme.

Server i de hjemmelavede boller med dressing,snittet icebergsalat, Agurk, Tomat, løg eller hvad du nu selv foretrækker i din burger.

Server evt. med dejlige sprøde og hjemmelavede kartoffelbåde til.

Foto: Sara
Foto: Sara
Velbekomme!!

Foto: Sara





2 kommentarer:

  1. Argh! Det er tusind år siden jeg har sat tænderne i en hjemmelavet burger, på trods af at have ævlet om det i noget nær en uendelighed. Men de billeder er vist sidste skub i retningen af, at lave nogle i nær fremtid. Hvor ser det godt ud!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi, hi godt det kan friste lidt. Det smager altså godt en gang i mellem og på trods af at det måske ikke er den sundeste ret, så er det dog mange gange sundere end dem man kan købe på grillen.kh Sara

      Slet