onsdag den 15. august 2012

Stegt kylling med citron serveret på en bund af brøndkarse - the Julia Child way.....

Foto: Sara
I dag er det, som mange af jer måske ved, Julia Child 100 års fødselsdag. Det skal da fejres og jeg vælger at gøre det ved at tilberede en af hendes berømte opskrifter og dele den her med jer. Denne kylling er himmelsk mør og saftig og ingredienserne spiller bare sammen så fuglene synger!

På en måde er det også Julia Child der har haft indflydelse på at jeg selv begyndte at blogge. Det var nemlig efter at have set filmen Julie & Julia (den skal jeg gense i aften) at jeg tænkte det kunne være sjovt at lave sin egen madblog. Filmen handler nemlig om en ung kvinde der begynder at blogge Julia Child opskrifter og som er meget fascineret af hende.

Hvis du vil have en videogennemgang på engelsk af opskriften - er der et fint link lige her:
to-Make-Julia-Childs-Roasted-
Chicken-213125985

Foto: Sara

Foto: sara

Foto: Sara

Foto: Sara

Ingredienser 4 pers.:
6 fed hvidløg, knust med skal
3 øko citroner, saft og skal
1 bundt Rosmarin
1 bundt Timian
1 stor kylling ca. 1800 g
Salt
friskkværnet peber
Lidt olivenolie
2-3 potter brøndkarse
1,5 dl. kyllingefond
valnøddeolie
400 g. små kartofler med skræl

Knus hvidløgsfedene med skallen på, med den flade side af kniven og kom i en stor skål, klem citronsaften ud af 2½ citron og kom i skålen sammen med 3-4 af de halve citronskaller.Kom Rosmarin og Timian stilke deri.Tilsæt rigeligt af friskkværnet peber. Vend den hele kyllingen godt rundt i  den krydrede Juice i skålen. Kom urter, citronskaller og hvidløg ind i kyllingens hulrum. 

Skær et stort løg i stykker og placer skiverne i bunden af et smurt ildfast fad. Læg kyllingen ovenpå , brytssiden opad, og bind lårene sammen med snor. Vend vigespidserne ind under kyllingen.
Hæld evt. overskydende juice fra skålen over kyllingen og giv den et skvæt olivenolie. Drys med salt.

Steg kyllingen i ca. 1 time og 15 min ved 200 grader (ikke varmluft). Tag kyllingen ud og flyt over på et fad. Hæld fedtet fra bradepanden. Tilsæt 1½ dl. var kyllingefond og opløs den karameliserede stegesky i bradepanden. Sigt den over i en  skål og vær omhyggelig med at presse den sidste saft og kraft ud af løgene i sigten.

Vend et skvæt valnøddeolie og saften af ½ citron ned til den siede stegesky, pisk sammen og krydr med salt og peber. Vend brøndkarsen med lidt af denne juice og placer på en serveringstallerken som en lille rede.

Parter Kyllingen og anret stykker ovenpå den lille rede af brøndkarse. dekorer med små ovnbagte kartofler rundt om og hæld en smule ekstra juice over. Så er du klar til servering.

Bon appetite!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar