torsdag den 16. august 2012

Hønsekødssuppe med grøntsager nudler og krydderurter.

Foto: Sara
Da min ene søn i går spurgte, om vi ikke snart kunne få suppe, var jeg straks frisk på det, det passede rigtig fint med resterne fra den store kylling jeg stegte i går og hvad jeg ellers havde i køleskabet:-) Så det var hvad menuen lød på her til aften.

Ingredienser:
1½ l. hønsekødssuppe
2 gulerødder, i tern
3 tomater, hakket
1 bundt forårsløg, skåret i skiver
2 fed hvidløg, finthakket
2 stængler bladselleri, i mindre stykker
250 g. små brune champignon
150 g. fine ærter(frost)
250 g. fuldkornsnudler eller tynd båndpasta, kogt efter anvisning.
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. mørk soya
1 bundt basilikum eller persille
En rest kylling i mindre stykker.

Tilbehør: Groft brød og evt. citron til at klemme over.

Bring suppen i kog, Skræl gulerødder og og skær i mindre tern. Skær tomater i små tern og forårsløg i skiver, Rens champignon og halver hvis de ikke er så små og fine som dem på billedet.Rens bladselleri og skær i mindre stykker.
Hak hvidløget fint.
Kog gulerødderne i suppen i 4 min. tilsæt de øvrige grøntsager (på nær ærter) og krydderurter. Tilsæt hønsekød. Lad simre i ca. 10 min. Smag til med salt, peber og soya. Tilsæt ærterne og lad dem lige koge med i nogle min. Tilsæt den kogte pasta eller nudler.
Server med brød.

Foto: Sara


Ingen kommentarer:

Send en kommentar