Foto: Sara |
Hvor har det altså bare været skønt vejr i dag! Maden skulle selvfølgelig både laves udendørs på grillen og også indtages under parasollen i haven:-)
Jeg faldt over nogle lækre store sorte tigerejer i Super Best og var med det samme klar over at det var hvad jeg havde lyst til at grille og spise. En helt igennem lækker ret!
Grillede og krydrede Nektariner/ ferskner smager altså virkelig skønt som tilbehør eller som her i salaten.Foto: Sara |
Foto: Sara |
Ovenfor de lækre nektariner før grillen.
Foto: Sara |
Jeg snød lidt i dag og brugte en færdigkøbt Aioli fra Løgismose- den fungerede rigtig fint og det var dejlig nemt- har også lige lavet 13 glas blommemarmelade i dag- og der er altså grænser for hvor længe man skal være i køkkenet på sådan en smuk solskinsdag.
Foto: Sara |
Ingredienser:
Tigerejer:
24 store tigerrejer
3 cm. frisk ingefær, revet.
1 rød chilipeber u. kerner, finthakket
1 grøn chili u. kerner, finthakket
1 stort fed hvidløg, presset
saften af 1½ lime
2 spsk. olivenolie
1 spsk. sød chilidressing
Salt og peber
6 grillspyd
Nektariner:
3 nektariner, skåret i halve
2 spsk. basilikum, tørret
nogle kværn af Chili explosion, Santa Maria
Salt og friskkværnet peber
Et skvæt olivenolie
Salat:
1 bakke baby salatblade
4 forårsløg i skrå skiver
Sukkerærter skåret i tynde strimler
2 Tomater u. pulp, skåret i små tern
Tilbehør: Hvidløgsaioli og limebåde
Tilbehør: Hvidløgsaioli og limebåde
Rør alle ingredienserne til Tigerejer sammen til en marinade og tilsæt tigerrejer. Lad dem marinere i en skål nogle timer på køl. Sæt dem herefter på træspyd der har trukket i vand. 4 rejer på hver spyd.
Halver Nektariner og hæld lidt olivenolie over. Drys med basilikum, Chili, salt og peber og vend dem godt rundt. Lad dem gerne trække nogen tid.
Skyl salaten og tør den godt. Anret den på bunden af en tallerken, Kom tomattern, ærter og forårsløg over.
Velbekomme
Ser jo fortryllende ud og fremmer mere end godt ens appetit!
SvarSletmor