lørdag den 11. august 2012

Fiskeburger

Foto: Sara
Her til aften lavede jeg en stor portion fiskefrikadeller, så er der både til frokost på brødet og lidt til fryseren, Resten af dem kom så i nogle gode burgers. 
Jeg brugte Rugbrøds sandwichboller fra Schulstad, de var gode og et ok alternativ når jeg nu ikke kunne nå at bage nogle selv.  
Jeg kommer gulerod, chili og forårsløg i fiskefarsen- udover en god smag giver det også en flot gylden farve.
Bollerne smurte jeg med Hellmans Mustard mayo. Så er det bare at riste bollerne, komme salat, agurk, tomat og hvad man ellers kan lide i og så en dejlig nystegt fiskefrikadelle- evt. flækket som jeg har gjort her. Let, lækkert, sundt og smagfuldt.

Forleden købte jeg 4 fiskefrikadeller ved fiskehandleren for 40 kr. det skammer jeg mig næsten over nu, når jeg ser hvor mange og faktisk en del bedre, der kommer ud af denne portion!

Foto: Sara

Fiskefrikadeller:

900 g, hvid fast fisk 
1 alm.løg
2 røde chilier u. kerner
1 bundt forårsløg, hakket
2 små gulerødder
3 æg
1 dl. madlavningsfløde Cremefine 7%
2 spsk. kartoffelmel
2-3 spsk. hvedemel
2 tsk salt
peber

Hak fisken i foodprosessor sammen med salt, chili og gulerod og alm. løg. Rør sammen med æg, madlavningsfløde, peber og finthakket forårsløg. Farsen skal være rimelig fast så den let kan formes til frikadeller, juster evt. med mere mel/væske.
Form til mellemstore fiskefrikadeller og steg i en blanding af smør og olie.  De skal være gyldne og faste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar