Foto: Sara |
Vi fik lidt squash forærende fra kolonihaven og nu har jeg så også fremtryllet lidt squashmuffins, lækre saftige, krydrede og velsmagende. Prøv endelig hvis du har haven fuld af Squash. De kan sagtens fryses (uden glasur altså). Dejen kan også sagtens bages som en bradepandekage så skal den have ca. dobbelt så lang tid i ovnen. I glasuren har jeg udeladt smør og brugt Light Philadelphiaost- for mig er det en rigtig god løsning.
Foto: Sara |
Lidt blomster fra græsplænen kan sagtens udgøre lidt sommerlig pynt kagen- Bellis er spiselige :-)
Foto: Sara |
Før og efter glasure og pynt- jeg er glad for de store muffin papirforme ( også kalde Amerikanske) de holder formen bedre og har en god størrelse!
Foto: Sara |
Opskrift på ca. 24 stk.Muffins:
3 æg
200 g sukker
2 dl. solsikkeolie
500 g. fintrevet squash
400 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
2 tsk. Natron
½ tsk. salt
2 tsk. vaniljekorn
3 tsk. Kanel
1½ dl. valnøddekerner
Glasur:
250 g. philadelpia light
evt. 120 g. blødt smør
140 g. Flormelis
2 tsk. Vaniljesukker
1 tsk. Kanel
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. tilsæt olien. Vend alle de øvrige ingredienser i. Det er en god idé at blande Mel, krydderier, Natron og bagepulver og sigte det ned i æggemassen. Squash vendes blot i med lette bevægelser.
Dejen fyldes i muffinforme og kagerne bages ca. 20 min ved 200 grader i forvarmet ovn.
Alle ingredienser til glasuren vendes sammen og kagerne pyntes med denne når de er afkølet.
TIP: Kagerne er fryseegnet og kan sidenhen pyntes med glasur.
1 tsk. Revet Citronskal (øko.) smager også godt revet i glasuren og evt.skrællet med jullienejern over kagerne som pynt.Undlad da kanel i glasuren.
Undlad smør i glasuren hvis du tænker lidt over kalorieindtaget- det kan sagtens fungere uden!
De ser gode ud, jeg elsker squash-kage især i sæson. :o)
SvarSletTak- de er virkelig gode :-)
Slethej vil til at bage disse kager i dag.....du skriver 2 tsk vaniljekorn, er det dem fra stænger eller bare alm. vaniljesukker ?
SvarSlethilsen Katja
Hej Katja, begge dele vil jo kunne bruges- men det jeg tænker på, er sådan et glas fra Urtekram (øko. fås tit i kvickly) som hedder "vaniljekorn"- Det er udelukkende de sorte korn i tørret udgave, uden sukker blandet i. Jeg foretrækker at bruge friske vaniljekorn eller disse tørrede korn. God fornøjelse. Bruger du en stang, kan du bare bruge kornene fra en vaniljestang :-)
SletGod bagelyst! Kh Sara