fredag den 3. august 2012

Æble/-kanelboller

Foto: Sara


Foto: Sara
Dejlige boller som holder sig friske længe på grund af de revne æbler i dejen. Hvis du ikke har prøvet at bage med æbler i dejen i brød eller boller kan det klart anbefales at forsøge. kanel fungere jo altid godt med æble og giver bollerne lidt sødme- uden at det er for meget.
Opskriften er lidt cirka, da jeg fandt på den mens jeg lavede dejen. Men  det er jo bare at komme hvedemel i til den har den rette konsistens. Dejen skal kunne æltes og slippe fingren

Æble/kanel boller 
Ca.24 stk:

6 dl. lunken vand
50 g. gær
1 spsk. olivenolie
1½ tsk. salt
1 spsk. honning
1 tsk. kanel
1 stort groftrevet æble (jonagold) eller 2 mindre.
3-4 dl. fuldkornshvedemel
10 dl. hvedemel

Rør gæren ud i vand tilsat salt og honning. Kom dernæst olivenolie og kanel samt de revne æbler i. Tilsæt fuldkornshvedemel og derefter hvedemel for resten til dejen er god at arbejde med.
Lad hæve i ca. 60 min.(dobbelt størrelse). Form til boller alt efter størrelse er der til ca. 24 boller.Lad efterhæve ca. 40 min. Pensles med vand.Bages ved varmluft 200 grader i ca. 15- 20 min.

2 kommentarer:

  1. Disse boller er da helt sikkert den nye favoritbolle - denne opskrift bør alle prøve. Mange tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre og tak :-) Jeg er også selv meget glad for disse boller.
      Kh Sara

      Slet