mandag den 30. juli 2012

Festlig stjerne med friske bær.

Foto: Sara

Har længe gået og pønset på at lave noget med  vandbakkelsesdej - har aldrig prøvet det før og nu tog jeg mig så sammen :-) Opskriften er med inspiration fra Amo´s store fødselsdagsbog, men små variationer. Dels kom jeg lidt smeltet ribsgele på og jeg lavede også en hjemmelavet creme. Jeg synes det er dejligt at kagen virker så let- den ligge ikke tungt i maven som en lagkage fx. gør. Jeg tegnede mønstert op på bagsiden af et stykke bagepapir. Kun fantasien sætter grænsen der! Men husk at den hæver en hel del også mere end jeg forventede ;-)

Foto: Sara

Fyldet kan jo være alverdens bær, måske er du så heldig at have nogle friske i haven- jeg måtte finde mine i supermarkedet- men ribs, hindbær, brombær osv. ville også være super!

Foto: Sara
Vandbakkelsesdej:
(20 små eller en stor)

150 g. smør
3 dl. vand
2 tsk. sukker
150 g, hvedemel
4 æg

Hæld vand, smør og sukker i en gryde og giv det et opkog så smøret er smeltet. Rør hurtigt melen i og "bag" dejen sammen mens du pisker kraftigt med et piskeris til dejen slipper gryden. Lad massen afkøle lidt og pisk herefter et æg i af gangen. Pisk grundig så dejen samler sig mellem hver æg. Kom dejen på en kraftig sprøjtepose  eller sæt den på med skeer  i ønsket mønster. Bag den i 220-25 min. ved 200 grader (varmluft) Du må UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ÅBNE ovnen før der er gået 20 min. For så falder den sammen. Jeg gav kagen ca. 25 min.

Creme:
1 æg
2 spsk. sukker
2½ spsk. maizena
2½ dl. mælk
kornene fra en halv vanilliestang

evt- 1½ dl. cremefine til piskning eller alm. piskefløde til at vende i cremen.

Pisk æg, sukker, vanilliekorn, maizena sammen i en gryde- pisk mælken i. Sæt gryden over varmen på komfuret og pisk omhyggeligt til den tykner. Lad køle før du anvender den og vend evt. flødeskum i.

Desuden:

Friske bær og evt. 1½ dl. smeltet ribsgelé til at sprøjte over den afkølede kage. Pynt. gerne med mynteblade eller citronmelisse.




1 kommentar:

  1. En fantastisk delikat kage, en virkelig stjerne.

    Let og luftig med en fyldig smag, samtidig frisk og let. Kombinationen af creme og frugter er perfekt.
    Og så ser den samtidig indbydende ud.
    Der blev bestemt også budt godt ind på spisningen deraf!

    SvarSlet