|
Foto: Sara |
En lille og vellykket improvisation over hvad køleskabet rummede, desserten er i den mere kalorielette afdeling og smager rigtig skønt.
Ingredienser til 4 pers.
½ l. græsk yoghurt 2 %
1 tsk. vaniljekorn (usødet)
2 spsk. flydende honning
1 bakke friske hindbær
ca.12 Makroner
Lidt sherry
Fordel yoghurten i to skåle . I den ene moses hindbærne ud (gem ca. 12 til pynt) og der tilsættes vanilje og honning til begge så du har en hvid og en pink yoghurt. Knus to makroner i bunden af hvert glas og hæld lidt sherry over. Kom herefter den hvide og dernæst lyserøde ovenpå slut af med hvid og mamorer overfladen lidt ved at trække fx. en kødnål igennem i cirkelbevægelser i overfladen. Drys lidt knust makron over. Pynt med hindbær og lidt flydende honning.Sæt på køl indtil servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar